Japanisches Palais

*Japanisches Palais ved Elben.* I baggrunden *Marienbrücke* og den tidligere cigaretfabrik Yenidze i Dresden-Friedrichstadt. Foto fra 2000.

Japanisches Palais i Dresden

Af SchiDD.

Licens: CC BY SA 4.0

Japanisches Palais er et barokpalæ beliggende i Innere Neustadt i Dresden. Palæet er en af de ældste museumsbygninger i Tyskland. I bygningens tidlige fase fra 1721 rummede den det kongelige kunstkammer og kurfyrst August der Starkes porcelænssamling; fra 1785 antiksamlingen, møntsamlingen og det kurfyrstelige bibliotek.

Japanisches Palais er i dag en del af Staatliche Kunstsammlungen Dresden og rummer Museum für Völkerkunde med Damaskuszimmer og Senckenbergs Naturhistorische Sammlungen Dresden.

Japanisches Palais' bygningshistorie

Holländisches Palais

Bygningens grundsubstans var et mindre lystslot, det såkaldte Holländisches Palais, der var opført i 1715 for feltherren og diplomaten Jacob Heinrich Reichsgraf von Flemming (1667-1728) af arkitekten Johann Rudolph Fäsch (1680-1749). Palæet blev erhvervet af August der Starke i 1717 med udvidelse for øje, bestemt til at rumme den pragtelskende kurfyrstes omfattende porcelænssamling.

*Japanisches Palais' indre gård* er udsmykket med Johann Christian Kirchners *Kinesiske hermer,* der er udført i 1732. Foto fra 2015.

Kinesiske hermer i palæets gård

Af Ursula Fugmann.

Licens: Begrænset anvendelse

August der Starke ansatte tidens førende arkitekter såsom Matthäus Daniel Pöppelmann, Jean de Bodt (1670-1745), Zacharias Longuelune og Johann Christoph Knöffel til at udføre planlægningen af ombygningen til et storslået firfløjet anlæg; en proces der strakte sig fra årene 1727 til 1737. Oprindeligt havde August der Starke visioner om en interiørudsmykning udelukkende skabt i porcelæn, men af økonomiske årsager blev den vidtløftige plan skrinlagt.

Tagkonstruktionens svungne form hentede inspiration fra japansk arkitektur (valmtag), hvilket gav bygningen dens karakteristika og også dens navn. Palæets indre gård blev udsmykket med kinesiske hermer udført af Johann Christian Kirchner.

Senere ændringer

Fra 1785 til 1786 omstrukturerede Gottlob August Hölzer (1744-1814) dele af palæet i klassicistisk stil for samtidig at give plads til skulpturkabinettet. Fra 1834 indrettede arkitekten Gottfried Semper antiksale i pompejansk stil, som skulle rumme de omfattende antiksamlinger.

*Japanisches Palais set fra havesiden*. Foto fra 1889.

Japanische Palais set fra havesiden 1889

Af Ermenegildo Antonio Donadini (1847-1936)/Deutsche Fotothek.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Palæets haveanlæg

Palæets have blev oprindeligt anlagt i fransk barok efter udkast af Pöppelmann. Barokhaven regnedes dengang for et af de smukkeste haveanlæg ved Elben. Haven var rigt udsmykket med skulpturer og i palæets midterakse førte en fritrappe direkte ned til et gondolanløbssted. Palæet udbrændte i februar 1945, men er genopbygget.

Læs mere i Den Store Danske

Japanisches Palais. Den indre gård

Af Ursula Fugmann.

Licens: CC BY NC SA 3.0

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Monumenter - Tyskland

Ursula Fugmann

Mag.art., Københavns Universitet