Jeunes-France ('De unge franske') er betegnelsen for en forfattergruppe af unge franske romantikere. De mødtes omkring 1830 i Paris og kaldte sig gerne le Petit Cénacle ('Den lille digtergruppe'). Dermed markerede de deres opposition mod det store cenakel, dvs. den litterære gruppering, hvor navne som Alfred de Vigny og Sainte-Beuve fejrede romantikken omkring 1828.
le Petit Cénacle
Antiborgerlig var løsenet, og dyrkelsen af outrerede litterære udtryk og fantastisk litteratur moden. Hoveddeltagerne Théophile Gautier, Gérard de Nerval, Pétrus Borel og Philothée O'Neddy (pseudonym for Théophile Dondey) bidrog med digte og fortællinger.
Vigtigst er Gautiers Les Jeunes France fra 1833 med undertitlen 'Spøgefulde romaner' omfattende en fortælling med den sigende titel Élias Wildmanstadius.
Disse "små romantikere" var apolitiske i modsætning til de store som Alphonse de Lamartine og Victor Hugo. De så sig som forkæmpere for kunsten i sig selv, ikke mindst poesien.
I forordet til Rhapsodies (1831) plæderer Borel for uafhængighed og frihed, men i digterisk forstand. Gautier blev siden en repræsentant for kunsten for kunstens egen skyld, l'art pour l'art, mens Nerval mindedes gruppen i erindringsbogen La Bohême galante.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.