Jan Smuts

Jan Smuts var en sydafrikansk officer og politiker, som var Sydafrikas premierminister fra 1919 til 1924 og fra 1939 til 1948.

Smuts, der var født i Kapkolonien, blev uddannet som jurist i Cambridge. Under Boerkrigen virkede han som regeringsrådgiver og militær leder i felten mod briterne.

Smuts var en af drivkræfterne i dannelsen af Den Sydafrikanske Union i 1910 og beklædte flere ministerposter under Louis Bothas regeringsledelse. Han støttede Sydafrikas deltagelse i 1. Verdenskrig og besættelsen af Tysk Sydvestafrika (nu Namibia) i 1915. Ved Bothas død i 1919 blev Smuts premierminister, men efter valget i 1924 måtte han og Det Sydafrikanske Parti overlade magten til en koalition af National Party of South Africa (NP) og Labour Party, ledet af J.B.M. Hertzog.

I 1933 blev Smuts vicepremierminister og justitsminister i en koalitionsregering under Hertzogs ledelse, og året efter smeltede Smuts' parti sammen med National Party til United Party. Uenighed om, hvorvidt Sydafrika skulle deltage i 2. Verdenskrig, førte imidlertid til et brud med Hertzog i 1939, hvorefter Smuts igen blev premierminister, og Sydafrika trådte ind i krigen på britisk side. I 1941 blev han udnævnt til britisk feltmarskal.

I hele perioden deltog Smuts i udformningen af apartheidpolitikken, ligesom han flere gange brutalt nedkæmpede sydafrikanske opstande. Ved krigsafslutningen deltog han paradoksalt nok aktivt i udarbejdelsen af FN's Verdenserklæring om menneskerettigheder.