James Tobin

Tobin blev uddannet ved Harvard University fra 1935. I de følgende år blev han optaget af Keynes' ideer, der netop var blevet publiceret. Efter en afbrydelse på grund af 2. Verdenskrig afsluttede han sine studer med en ph.d. i 1947. Herefter blev han ansat som professor ved Yale University 1955-1988. Tobin var medlem af John F. Kennedys Council of Economic Advisors 1961-1962.

Tobin har leveret sine væsentligste bidrag inden for keynesiansk inspireret makro- og pengeteori, og han medvirkede sammen med bl.a. J.R. Hicks og P. Samuelson i begyndelsen af 1960'erne til etablering af den makroøkonomiske syntese mellem keynesiansk og neoklassisk teori.

Hans navn forbindes især med Tobins q, der er et mål for en akties teoretiske over- eller undervurdering, samt med Tobinskatten, et forslag til en afgift på internationale kapitaltransaktioner, der skal mindske valutaspekulation.

Tobin har sammen med William D. Nordhaus udarbejdet et indeks for økonomisk velfærd, hvor værdien af forbruget korrigeres for de miljøomkostninger, der er forbundet med produktionen.

Tobin modtog i 1981 nobelprisen i økonomi.

• finansielle markeder

• Nobelkomitéens begrundelse