Faktaboks

James P. Allison

James Patrick Allison

Født
7. august 1948, Alice, Texas, USA
James P. Allison
James P. Allison holder sin Nobelforelæsning på Karolinska Institutet, Stockholm, i 2018.
James P. Allison
Af /TT/Ritzau Scanpix.

James P. Allison er en amerikansk kræftforsker og biolog, der er professor ved MD Anderson Cancer Center i Texas, USA. Sammen med Tasuku Honjo fik han Nobelprisen i fysiologi/medicin i 2018 for sin forskning i kræftbehandling via immunterapi, hvor kroppens eget immunforsvar styrkes ved at bremsen på immunforsvaret reduceres.

James P. Allisons forskning

Allison er forskeren bag den succesfulde immunterapi til behandling af kræftsygdom. Det er en revolutionerende opdagelse, som har betydet, at patienter, der tidligere ikke kunne behandles, kan behandles med immunterapi.

Allison har beskrevet T-celle-receptorens struktur, hvor T-celler er kroppens egne immunforsvarsceller, T-lymfocytterne. Han har beskrevet den mekanisme, kaldet CTLA-4, der holder T-cellerne tilbage. Blokade af CTLA-4 øger T-cellernes respons, og dermed kroppens egne evne til at bekæmpe kræftceller og kræftsygdom. Man letter så at sige bremsen på T-cellerne.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig