James Lovelock

Faktaboks

James Lovelock

James Ephraim Lovelock

Født
26. juli 1919, Letchford, Hertfordshire, England
Død
26. juli 2022, Abbotsbury, Dorset, England

James Lovelock med en simpel udgave af det instrument, der gjorde det muligt at måle indholdet af freon i atmosfæren over Antarktis. Fotografi fra begyndelsen af 1980'erne.

.

Artikelstart

James Lovelock var en britisk videnskabsmand, der især blev kendt for sin formulering af Gaiateorien i begyndelsen af 1970'erne.

Gaiateorien handler om de mekanismer, som holder livsbetingelserne på Jorden i en balance, der sikrer gode livsbetingelser. Teorien blev anset som kontroversiel af andre videnskabsmænd, men Lovelock fandt støtte gennem de senere års data om fortidens klima.

I 2005 demonstrerede han, at han stadig turde gå imod strømmen, idet han erklærede sin fulde støtte til atomenergi som bremse på global opvarmning, som han var meget engageret i. James Lovelock var også kendt for at have udviklet avancerede målemetoder til ganske små mængder af fx pesticider.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig