Faktaboks

Isabella Obaze

Isabella Bryld Obaze

Født
30. oktober 2002

Isabella Obaze er en dansk fodboldspiller, der spiller for den amerikanske klub Portland Thorns. Hun står desuden noteret for 8 landskampe for Danmark (pr. 9. april 2024).

Isabella Obazes klubkarriere

Isabella Obaze
Isabella Obaze i Nations League-kampen mellem Danmark og Wales den 31. oktober 2023. Danmark vandt kampen 2-1 på mål af Amalie Vangsgaard og Sofie Bredgaard.
Isabella Obaze
Af /Ritzau Scanpix.

Isabelle Obaze er af nigeriansk afstamning, men blev født i Kolding og debuterede i 2018 på førsteholdet i KoldingQ, inden hun i 2021 skiftede til HB Køge. Her fik den talentfulde forsvarsspiller stor succes. I sin tid i klubben nåede hun at vinde to danske mesterskaber og spille Champions League-fodbold, ligesom hun fik debut på A-landsholdet. Flere udenlandske klubber havde nu fået øje på Isabella Obaze, og i januar 2023 blev hun solgt til den svenske klub FC Rosengård. Efter succes på både klub og landshold gik turen i januar 2024 videre til den amerikanske klub Portland Thorns.

Klubber

  • KoldingQ (2018-2021)
  • HB Køge (2021-2023)
  • FC Rosenborg (2023-2024)
  • Portland Thorns (2024-)

Titler

  • Dansk mester med HB Køge i 2021 og 2022

Isabella Obaze på landsholdet

Isabella Obaze har spillet 30 landskampe på diverse ungdomslandshold og debuterede på seniorlandsholdet den 16. februar 2022 i en kamp mod Italien ved turneringen Algarve Cup. Herefter var hun ude af landsholdstruppen i en længere periode, men efter en række gode præsentationer for FC Rosengård gjorde hun comeback i en Nations League-kamp mod Island den 27. oktober 2023.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig