Holsteinborg Kirke | lex.dk – Den Store Danske

Faktaboks

Holsteinborg Kirke

Sogn: Holsteinborg Sogn
Provsti: Slagelse Provsti
Stift: Roskilde Stift
Kommune: Slagelse Kommune

Er en privatejet sognekirke, som blev indviet den 9. august 1728. Den er indbygget i godset Holsteinsborgs vestfløj og rummer i dag et helstøbt rokokoinventar, som ikke har ændret sig meget siden kirkerummets indvielse. I kirken er der således bevaret inventar fra 1700-tallet, mens en gennemgående marmorering fra år 1900 er bevaret frem til i dag.

Holsteinborg Kirke er en del af godset Holsteinborg, som ligger ned til Holsteinborg Nor med øer og fed, mellem Skælskør og Karrebæksminde. Ved godset ligger desuden Holsteinborg Have – en park, hvor flere stilperioder, herunder barokken og romantikken, endnu er repræsenteret.

Herregården Holsteinborg har haft sit navn siden slægten Holstein overtog stedet i 1707. Der er kendskab til bebyggelse på stedet helt tilbage til 1100-tallet, hvor der dengang lå et befæstet borganlæg. Godsets udformning, som vi kender det i dag, er opført i løbet af 1500- og 1600-tallet, af slægten Trolle, hvorfor det indtil 1707 var kendt som Trolholm.

Efter nogle årtier i Holstein-slægtens eje, lod lensgreve Ulrich Adolph von Holstein i 1728 kirken opføre i godsets vestlænge, hvor den i dag fungerer som en privatejet sognekirke, som en af landets to privatejede sognekirker.

Kirkebygning – hovedbygningens vestfløj

Selve Holsteinborgs herregårdsanlæg er opført i perioden 1598-1651 og består af en firefløjet hovedbygning samt et trefløjet gårdanlæg, som ligger i forlængelse af hinanden.

Kirkerummet er indrettet i hovedbygningens vestfløj, som er opført omkring 1649 af røde mursten over en syld af tilhuggede kvadersten af granit. I vestfløjen er der desuden en portgennemkørsel, som flankeres af løver. Oven over porten er der indsat en stentavle med våbenskjold og indskrift. Mod nord er der er lanternespir.

Hovedbygningen er blevet istandsat ad flere omgange, og de svungne gavle, som leder tanken hen på barokkens former, er opført i 1949-1950.

Selve kirkerummet går op gennem to stokværk, dvs. etager, af vestfløjen. Med store vinduer i begge sider, kommer der lyst ind fra både øst og vest.

Kirkens indre

Kirkerummet fremstår som et helstøbt rokokorum, og præges især af de søjlebårne gallerier, som er opsat langs tre af rummets vægge. Loftet er dekoreret med stukdekoration med et stort midterfelt, hvori våbenskjoldet for Holstein og Reventlows slægter er indsat.

Foruden det sammenhængende rokokointeriør, som er samtidigt med kirkens indvielse, præges kirkerummet særligt af senere, veludførte marmoreringer på henholdsvis prædikestol, lydhimmel, søjler, døre og galleriets fronter. Marmoreringerne er udført omkring år 1900 i en grå bundfarve med åretegninger i sort, rød og okker. Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i en lys perlegrå med forgyldninger.

Inventar i Holsteinborg Kirke

Meget af kirkens historiske inventar er samtidigt med indvielsen af kirken. Det var en tid, hvor rokokostilen havde bidt sig fast, og stilens velkendte symmetri præger rummet. Det velbevarede kirkerum kan dermed udgøre en væsentlig kilde til at forstå samtidens stil.

Rokokoinventar

Altertavlen udgøres af en ramme i rokokostil, hvori der er indsat et maleri, signeret Hinrick Krock, f. 1725, som var Frederik VI’s hofmaler. Maleriet forestiller Kristus i Gethsemane og flankeres af pilastre. Forneden er der indsat et skriftfelt med forgyldt indskrift. Foroven krones tavlen af en udskåret sky med stråleglans, som er udført med forgyldte lister.

Døbefonten er udført af rødbrunt marmor. Den er ottekantet med profileret kumme. Skaftet er formet som en ottekantet baluster og hviler på en firesidet fod.

Prædikestol, lydhimmel og opgangstrappen er samtidige og fremstår i dag alle marmorerede. Prædikestolen har seks sider med fyldninger og på undersiden af lydhimlen er der opsat en strålekrans med en såkaldt helligåndsdue inden i.

Stoleværkets gavle prydes øverst af en udskåret muslingeskal.

Orgelfacadens rammeværk er også fra kirkens indvielse i 1728 og har forgyldte elementer, som spiller sammen med detaljer på det øvrige, historiske inventar.

Læse mere i Den Store Danske

Eksterne Links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Folkekirker i Slagelse Kommune

Marie Louise Bode Blyme

Cand.mag.hist., Nationalmuseet