Faktaboks

Holsbjerg Kirke
Sogn
Opstandelseskirkens Sogn
Provsti
Glostrup Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Albertslund Kommune

Holsbjerg Kirke var en kirke i Vridsløselille Statsfængsel, som hørte under Opstandelseskirkens Sogn. Kirken var en separat bygning, som lå mod øst i det nu lukkede Vridsløselille Statsfængsel.

Kirkebygning

Kirken bag fængslets mure var ikke den første på stedet. Tværtimod indgik et kirkerum helt fra fængslets opførelse i 1859 som en vigtig del af bygningen, da fængslet var bygget efter det såkaldte Philadelphia-system.

Her var hovedtanken, at fanger skulle holdes isoleret konstant og læse i biblen for at få selvindsigt og angre deres gerninger. Kirkesalen afspejlede disse idealer. Den var indrettet, så fangerne ikke kunne se hinanden under gudstjenesten – kun præsten. Senere fik man nye idéer om straf, og i 1970’erne blev kirkesalen derfor omdannet til undervisningslokale. Derfor blev det nødvendigt at opføre en ny kirke til fængslets indsatte.

Holsbjerg Kirke var en relativt anonym kirkebygning, som tilnærmelsesvis lignede almindeligt typebyggeri fra 1970’erne. Bygningen havde åben tagstol, dvs. man kunne se helt op til taget indvendigt, og bygningens indre blev derfor også præget af den store glasgavl mod syd.

Inventar

Kirkens inventar var enkelt, domineret af varme træfarver og modernistiske møbler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig