Hjemmefronten
Bevæbnet og uniformeret hjemmefrontmand, fotograferet i befrielsesdagerne i 1945.
Af /Norsk Folkemuseum.
Licens: CC PD
Hjemmefronten våbensmide
Stenguns monteres i et af hjemmefrontens provisoriske våbenværksteder.
Af /Riksarkivet.
Licens: CC BY 4.0

Hjemmefronten var i videste betydning alle ikke-nazistiske nordmænd i det tyskbesatte Norge 1940-1945, modsat Udefronten, som bestod af frie norske uden for landets grænser; i snævrere betydning den civile og den militære norske modstandsbevægelse.

Den civile Hjemmefront

Den civile modstand voksede frem imod Vidkun Quislings forsøg på at nazificere det norske samfund. Højdepunkterne var protester imod tvangsmedlemskab af Quislings parti, Nasjonal Samling, lærernes aktioner imod nazificering af ungdommen, præsternes og bispernes løsrivelse af kirken fra den nazistiske stat og kampen imod Arbejdstjenesten. Til den civile Hjemmefront hørte også den illegale presse.

Den civile modstand blev ledet af Koordinasjonskomitéen og Kretsen.

Den militære Hjemmefront

Den militære Hjemmefront bestod af Milorg, dvs. militærorganisationen, også kaldet Hjemmestyrkerne, under Forsvarets Overkommando i London.

Milorgs primære opgave var at sætte ind i forbindelse med et slutopgør med den tyske værnemagt, men fra 1944 gennemførtes også sabotager og andre direkte aktioner. Efter misforståelser og gensidig mistænksomhed udvikledes fra 1943 et samarbejde mellem den civile og den militære modstandsbevægelse, der 1944-1945 formaliseredes i toporganet Hjemmefrontens Ledelse, HL, som i maj 1945 fik fuldmagt til at optræde på regeringens vegne ved tysk kapitulation.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig