Vidkun Quisling

Vidkun Quisling var en norsk politiker og fra 1942 til 1945 ministerpræsident. Han blev henrettet for landsforræderi, og betegnelsen "en quisling" kommer af ham.

Quisling voksede op i et præstehjem i Telemark, gjorde karriere som officer og var fra 1918 til 1921 militærattaché i Sankt Petersborg og Helsinki. Han opholdt sig fra 1922 til 1929 i Sovjetunionen, bl.a. som sekretær for Fridtjof Nansens humanitære arbejde, og vendte hjem stærkt antikommunistisk.

Efter at have været forsvarsminister i Bondepartiregeringerne i 1931-1933 stiftede Quisling, stærkt påvirket af fascismen, partiet Nasjonal Samling, NS, som dog ikke blev repræsenteret i Stortinget og var uden betydning indtil den tyske besættelse i 1940. I december 1939 opsøgte han Adolf Hitler i Berlin for at advare imod en britisk besættelse af Norge og for at love støtte i tilfælde af en tysk landgang. På invasionsdagen, den 9. april 1940, proklamerede han i radioen, at han havde overtaget regeringsmagten, men da de tyske planer tog sigte på en ordning med de norske myndigheder, blev han den 15. april tvunget til at træde tilbage.

Quisling var idealistisk nazist og NS' ubestridte fører, men som politiker og samarbejdspartner var han naiv og uklar. Den tyske rigskommissær, Josef Terboven, modarbejdede derfor hans forsøg på at komme til magten, men Quisling vandt støtte hos Hitler. I september 1940 udnævntes således et kommissarisk råd med et flertal af NS-politikere, og i februar 1942 dannedes en "national regering" med Quisling som ministerpræsident, mens den reelle magt forblev hos Terboven.

Quislings og NS' forsøg i 1941-1942 på at nazificere det norske samfund mislykkedes pga. udbredt modstand i befolkningen. Udadtil arbejdede han for en aftale med Tyskland, der kunne sikre norsk selvstændighed inden for et "storgermansk rige", men Hitler afviste.

Med krigens gang blev Quislings og NS' basis og råderum stadig mindre, og regimet prægedes af repressalier og terror. Efter krigen blev Quisling dømt for landsforræderi, og han blev henrettet den 24. oktober 1945.