Hirtshals Kirke

Kirken er opført i 1908 efter tegninger af arkitekten Carl Harild (1868-1932), men den er i dag helt igennem præget af en stor udvidelse i 1964-1965. Den oprindelige kirkebygning var en romansk inspireret skønvirkebygning, som bestod af et kort skib, en apsis i øst og et indgangsparti med tårn i vest.

Ved udvidelsen i 1960’erne blev bygningens udseende mere modernistisk. Ved udvidelsen måtte apsissen vige for en lang forlængelse af skibet, mens der blev bygget et modernistisk kor på kirkens østende. Samtidigt blev indgangspartiet udvidet og tårnet forhøjet, hvorved det fik sit nuværende modernistiske udseende med et højt pyramidespir og de firkantede lydhuller.

Indvendigt er Carl Harilds oprindelige bygning mere synlig end udvendigt. Skibet er således præget af det tidlige 1900-tals forkærlighed for historisk arkitektur, med det store, hvidkalkede, tøndehvælvede loft og de rundbuede vinduer, som står i kontrast til det gennemført modernistiske kor, hvor rette vinkler præger rummet.

Hvor skibet er malet helt hvidt, har koret i stedet et gulmalet bjælkeloft, som er afstemt med de forgyldte inventardele i rummet. Dermed bindes både koret og kirkerummet som helhed sammen.

Inventaret i Hirtshals er fra flere forskellige perioder, med mange dele fra opførelsen i 1908. Dette gælder bl.a. alterbordet, prædikestolen og døbefonten, som er udført i fransk kridtsten (savonniéresten).

Alteret prydes af en forgyldt krucifiksgruppe, som foruden den korsfæstede Kristus også forestiller Jomfru Maria og Johannes, som flankerer Kristus. På de sortmalede kirkebænkes gavle er der små malerier, som er malet af billedkunstneren Frits Gothardt Rasmussen (f. 1950).

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Carl Harild

• Hirtshals Kirke på sogn.dk
• Hirtshals Kirkes hjemmeside