Faktaboks

Hermann Rorschach
Født
8. november 1884, Zürich
Død
2. april 1922, Herisau Schweiz
Levetid - kommentar
i en alder af 37 år
Hermann Rorschach.
Hermann Rorschach fotograferet i ca. 1910.

Hermann Rorschach var en schweizisk psykiater og billedkunstner, der udviklede den verdenskendte psykologiske test, Rorschachtesten.

Hermann Rorschachs livsløb

Akvarel af Hermann Rorschach.
Selvportræt med sin fremtidige kone Olga, 1907.
Akvarel af Hermann Rorschach.
Institute for the History of Medicine of the University of Bern, Archive Hermann Rorschach..
Akvarel af Hermann Rorschach
Hjemmet i Herisau med lille datter, 1918.
Akvarel af Hermann Rorschach
Institute for the History of Medicine of the University of Bern, Archive Hermann Rorschach.

Hermann Rorschachs familienavn stammer fra den lille by Rorschach ved Bodensøen. Rorschachs far var tegnelærer, og han overvejede selv først at blive kunstner, men valgte i stedet at studere medicin. Forældrene døde tidligt, og Rorschach måtte som den ældste tage sig af sine tre yngre søskende.

Han studerede ved universiteterne i Bern, Berlin og Nuremberg, indtil han i 1909 blev uddannet læge fra universitetet i Zürich. Han arbejdede derefter et år i Rusland før han vendte tilbage til Schweiz for at arbejde som læge på hospitalet i Waldau, og blev derefter i 1915 vicedirektør på Krombach hospital i Herisau.

Han var influeret af psykoanalysen og blev valgt som vicepræsident for det schweiziske psykoanalytiske selskab i 1919.

Rorschach var nysgerrig og energisk, og han interesserede sig for mange forskellige aspekter inden for psykiatrien. Han beskæftigede sig blandt andet med sekter, hjerneskader og patienters tegninger. Under vejledning af Eugen Bleuler skrev han doktordisputats om hallucinationer i 1912 .

Efter en start i 1911 begyndte Rorschach i 1918 et intensivt studium med undersøgelse af patienter ved hjælp af billeder konstrueret ud fra blækklatter, lige som han opfordrede kolleger til at indsamle prøver til ham. Han publicerede i 1921 sine resultater i bogen Psychodiagnostik. I sin akademiske karriere publicerede han, udover denne monografi, 14 artikler inden for forskellige områder, herunder 2 cases med analyse af tegninger udført af personer med skizofreni.

Han døde i en alder af 37. Dødsårsagen var bughindebetændelse som følge af blindtarmsbetændelse, Han efterlod sig sin hustru, Olga Stempelin-Rorschach, og to børn.

Diagnosticeringen af skizofreni

Anledningen til at Rorschach interesserede sig for at lave en personlighedstest var at Eugen Bleuler, en af de mest indflydelsesrige psykiatere, på den tid havde startet et intensivt arbejde med at forstå og diagnosticere skizofreni, som var Bleulers nye betegnelse for det der tidligere blev kaldt dementia praecox.

Der var derfor behov for metoder til at beskrive personer med skizofreni og til at skelne dem fra patienter med andre vanskeligheder. Tidligere havde Carl Gustav Jung således bidraget med en test baseret på associationer til en liste af stimulusord.

Baggrunden for Rorschachtesten

Baggrunden for at Rorschach valgte at bruge blækklatter i sin test, var flere. Han havde allerede i 1913 arbejdet med at forstå personer med skizofreni ved at analysere deres tegninger og billeder. At lege med blækklatter var i samtiden en kendt selskabsleg. Han havde en bekendt, som var lærer og brugte legen i sine klasser som afveksling i timerne.

I 1917 stiftede han endvidere bekendtskab med arbejder af en anden psykiater, Szyman Hens. Han havde skrevet disputats, hvor han sammenlignede fantasier på baggrund af blækklatter fra patienter, børn og voksne personer uden psykiske sygdomme.

Fravalget af frie tegninger

En overvejelse, som kan have haft betydning, er, at analyse af tegninger fra personer med skizofreni ganske vist kunne vise særlige træk. Men tegninger er påvirket af mange forhold, fx personens interesse i at tegne, personens optagethed af forskellige motiver samt af vedkommendes tegnefærdigheder. Det er derfor svært at sammenligne frie tegninger fra den ene person til den anden. Ved omvendt at bruge billeder, der allerede er lavet, og hvor de samme vises til hver testperson, er det lettere at sammenligne.

For at opnå en stor variation af svar, havde han brug for tegninger, der både kunne ligne noget kendt og samtidig kunne inspirere testpersonen til at se noget helt særligt. Derfor brugte han ikke tilfældige blækklatter. I stedet udformede han dem selv, så de fremkaldte den variation, han ønskede. Han eksperimenterede med mange udgaver, før han fandt frem til den endelige samling af billeder.

Anvendelsen af blækklatter

Tegning af Hermann Rorschach.
Ponte Tresa.
Tegning af Hermann Rorschach.
Institute for the History of Medicine of the University of Bern, Archive Hermann Rorschach..

Rorschach opdagede, hvordan patienternes reaktioner på blækklatterne kunne bruges som personlighedstest. Szyman Hens havde forsøgt at forstå patienterne ved at fokusere på, hvad de sagde blækklatterne lignede. Det helt særlige ved Rorschachs fremgangsmåde var imidlertid, at han mere interesserede sig for, hvordan testpersonerne brugte blækklatterne. Han fokuserede med andre ord mere på de formelle egenskaber ved svarene, end på indholdet af svarene.

Patienter og ikke-patienters reaktioner

For at kunne skelne patienterne fra ikke-patienter skulle han kunne se forskel på deres reaktioner på testen. I stedet for at nøjes med sine egne fornemmelser havde han brug for en sikker måde at opgøre svarene. Han konstruerede derfor et kategorisystem ud fra de formelle træk ved svarene. Dette gør det muligt at foretage en kvantitativ opgørelse af testen. Det er også udgangspunkt for at sikre sig mod subjektiv tolkning, idet man kan undersøge interscorerreliabilitet ved at lade flere kategorisere (score) de samme tests og undersøge, om de kommer til samme resultat.

Sammenligning

Ud fra de scorede og sammentalte kategorier i en test kunne han sammenligne med normalmaterialet af tidligere indsamlede tests. Dette publicerede han i sin monografi som tabeller over, hvor mange af de forskellige kategorier, der optrådte hos henholdsvis personer med og uden skizofreni.

Inspirationen fra Jung

I denne fremgangsmåde kan han have været inspireret af Jung, som tidligere havde gennemført et lignende arbejde med associationstesten, hvor testpersonen hører et ord og skal reagere med et andet. Jung havde ligeledes konstrueret et kategorisystem og optalt, hvor mange af forskellige typer associationer, der forekom hos henholdsvis personer med og uden psykiske sygdomme.

I Archive and collection Hermann Rorschach, Medizinhistorisches Institut der Universität Bern findes materialer vedrørende Hermann Rorschach, herunder tegninger og forstadier til billederne i hans test.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig