Rorschachtavlerne er omfattet af copyright. Her vises i stedet fra en tilsvarende test:
Benn-Rorschach tavle I
.

Rorschachtavlerne er omfattet af copyright. Her vises i stedet fra en tilsvarende test: Benn-Rorschach tavle VI

.
Rorschachtavlerne er omfattet af copyright. Her vises i stedet fra en tilsvarende test:
Benn-Rorschach tavle IX
.

Rorschachtesten er en psykologisk test som giver et bredt billede af personlighedsegenskaber og kognitiv funktionsmåde. Den er både velegnet til at beskrive egenskaber hos normale personer og som hjælp til diagnosticering af psykiatriske tilstandsbilleder. Testen er en af de få metoder der findes til tidlig identificering af kognitive forstyrrelser.

Testen er konstrueret af Hermann Rorschach på basis af blækklatter. Det er en performancebaseret psykologisk test som ikke består af sproglige opgaver, og den er derfor egnet til personer i alle aldersgrupper og af forskellige nationaliteter. Testen er en af de mest velundersøgte psykologiske tests, og den har gennemgået en lang udvikling for at opnå en høj grad af videnskabelighed.

Administration af Rorschachtesten

Prøvesituationen

Testen består af 10 tavler med symmetriske billeder som er malet med udgangspunkt i blækklatter. Testpersonen gives billederne i hånden et ad gangen med instruktionen: ‘Hvad kunne dette være?’ Testeren skriver ordret ned hvad personen svarer. Hvis der kun afgives få svar, opfordres testpersonen til at give flere svar.

Når personen har været præsenteret for alle 10 tavler, gennemgås de igen. Personen får til opgave at beskrive hvor på tavlerne de forskellige svar er set, og hvad det er ved billedet som fik personen til at give det pågældende svar. Testeren viser tavlerne én ad gangen og læser op fra den første gennemgang: “Her sagde du . . .”, og testpersonen bedes så om at uddybe svaret. Også dette skrives ordret ned.

Bearbejdning af prøven

Til testen er udarbejdet et system til at kategorisere, eller score, de afgivne svar. Det scores blandt andet hvor på tavlen svaret ses, eventuel kombinatorik af klatdele, hvilke aspekter af billedet der er anvendt, hvor vellignende svaret er, vurderet ud fra en omfattede liste over mulige svar, hvilken type indhold der er tale om og forskellige måder at forklare svaret på. Disse kategorier tælles sammen for alle svarene, og bearbejdes eventuelt yderligere, blandt andet ved at antallet af svar inden for en scoringskategori kan beregnes som procent af alle afgivne svar.

Tolkningen af prøven

Den kvantitative tolkning

De opnåede antal af og bearbejdede data for de forskellige scoringskategorier sammenlignes med omfattende databaser over data fra grupper af normale personer og personer med forskellige personlighedsmæssige egenskaber og/eller psykiatriske syndromer. Denne sammenligning, som typisk kræver anvendelse af et IT-program, giver anledning til hypoteser om testpersonens egenskaber med hensyn til personlighed og kognitiv funktion.

Den kvalitative tolkning

Som uddybning af de hypoteser der opstilles ud fra det kvantitative materiale, kan bruges indholdet af personens svar og måde at omtale dem på.

Aktuel status

Hvor det tidligere mest udbredte system til administration og tolkning af testen var Exners Comprehensive System, er det nye forbedrede system, R-PAS, ved at blive det dominerende.

Den videnskabelige baggrund for testen

Rorschachtesten har været kritiseret for uvidenskabelighed. Imidlertid er testen en af de mest velundersøgte personlighedstests, om ikke den allermest undersøgte. Testen har været igennem en række stadigt forbedrede udgaver og har herigennem opnået en meget høj grad af reliabilitet og validitet.

Standardisering af prøvesituationen

Det første krav til en test er at den måde den gennemføres på, skal være neutral og ensartet fra gang til gang. Dette sikres ved klar beskrivelse af testsituationen og relevant træning af de personer der udfører testen.

Reliabilitet

Interscorerreliabiliteten, altså i hvilken grad forskellige personer vil kategorisere en bestemt testbesvarelse på samme måde, er gennem mange undersøgelser fundet til at være høj når den administreres af veluddannede testere. En forudsætning for høj reliabilitet er at kategorisystemet er veludviklet, og at instruktionerne til scoring beskrevet klart og forståeligt. Dette har vist sig at være tilfældet.

Validitet

Validitet vedrører om testen faktisk måler det den er beregnet til at måle. Gennem sin lange historie og omfattende udvikling har der været opstillet mange hypoteser om hvad forskellige scoringskategorier, og bearbejdede scoringskategorier viser om testpersonen. Der har gennem testen historie været foretaget mange validitetsundersøgelser af disse hypoteser. Nogle har efterhånden vist sig som meget sikre og velunderbyggede og andre som mindre sikre, eller slet ikke at holde for nærmere videnskabelig prøvning. Dette afspejles i R-PAS, og det tilhørende IT-program skelner mellem sikre hypoteser og andre som er mere tentative.

Rorschachtestens historie

Den tidlige historie

Psykiateren og billedkunstneren Hermann Rorschach var ansat på forskellige psykiatriske hospitaler. På grund af behovet for hjælp til at diagnosticere personer med skizofreni, udviklede han en psykologisk test baseret på blækklatter, idet han udnyttede sine erfaringer som billedkunstner.

Han og hans kolleger indsamlede testprotokoller fra hundredvis af normale personer, patienter med skizofreni og patienter med andre tilstande. Hans testmetode og det indsamlede normalmateriale blev publiceret i Psychodiagnostik (1921). Han døde året efter, og de mange muligheder der var for videreudvikling af testen, blev en opgave for andre.

Udviklingen i USA af 5 forskellige hovedsystemer

På grund af Hitlers magtovertagelse i Tyskland, og efterhånden af resten af det kontinentale Europa, emigrerede mange psykologer til USA, og videreudviklingen af testen kom derfor særligt til at foregå her. De vigtigste videreudviklinger blev foretaget af tyskeren, den psykoanalytisk interesserede Klopfer, den polske psykolog Piotrowski med interesse for hjerneskader og ungareren Rapaport, en af hovedpersonerne i den psykoanalytiske egopsykologi, og som særligt beskæftigede sig med problemstillinger vedrørende tænkningen. Amerikaneren Beck arbejdede ud fra en eksperimentalpsykologisk tradition, og Marguerite Hertz arbejdede med tilpasning af testen til brug for børn.

Sammenfatning af de fem systemer til The Comprehensive System (CS)

De fem forskellige hovedretninger, havde imidlertid hver deres egen standardiserede testsituation, forskellige scoringssystemer og normalmaterialer, hvilket betød at samarbejdet mellem praktikere og forskere om testen blev vanskeligt.

John E. Exner udviklede på baggrund af disse systemer et samlet system, The Comprehensive System (CS). Han fastlagde den standardiserede testsituation og udvalgte scoringskategorier, dels ud fra reliabilitet og praktisk anvendelighed dels ud fra i hvor høj grad de enkelte kategorier kunne sige noget væsentligt om den undersøgte person, altså validiteten af scoringskategorierne.

Exner bidrog endvidere med en omfattende liste over mulige svar og en vurdering af i hvor høj grad svarene lignede klatdelene (formkvalitet). Han indsamlede desuden store materialer af tests fra ikke-patienter, fra indlagte patienter med depression og med skizofreni, samt fra ambulante patienter med andre vanskeligheder. Endvidere indsamlede han test fra børn i aldrene fra 6 til 16 år.Han udviklede endvidere et PC-program som hjælp til at score og tolke testprotokoller, RIAP.

Han publicerede den første udgave af CS i 1971, og udgav en række reviderede versioner indtil 2003. CS blev efterhånden den mest udbredte standard for testen i mange lande verden over.

Videreudvikling og kritik af CS

Efter hans død i 2006 viste forskellige resultater imidlertid behov for en ny revision.

Det internationale sample

En omfattende dataindsamling omfattende voksne fra 17 lande, og børn og unge fra 5 lande havde primært til formål at undersøge eventuelle nationale og etniske forskelle i Rorschachresultater. Imidlertid viste der sig en overraskende ensartethed på tværs af alle disse samples, mens der samlet set var en række forskelle til det normmateriale der var udviklet til CS.

Metaanalyse af scoringskategorierne i Rorschach

Man havde tidligere i metaanalyser påvist at validiteten af Rorschach er på linje med andre personlighedstests med en validitetskoefficient på omkring 0.34, hvilket er den størrelse man typisk finder i psykologiske undersøgelser. Det viste sig endvidere at testen har incremental validity, således at en personundersøgelse ud fra selvvurderingstests bliver mere valid ved at personen også undersøges med en Rorschachtest. Imidlertid blev i disse metaanalyser foretaget ved at alle Rorschachvariable blev undersøgt under ét, og validiteten af hver enkelt scoringskategori blev derfor ikke nærmere undersøgt.

I et meget omfattende og videnskabeligt set meget omhyggeligt sæt metaanalyser i 2013 blev validiteten af alle de normalt anvendte scoringskategorier imidlertid undersøgt hver for sig. Der viste sig her forskelle i validiteten fra at være fremragende til ganske ringe for de forskellige kategorier.

Problemet med svarantallet

Da der i CS kun var få begrænsninger med hensyn til hvor mange svar en testperson kunne give til hver af de 10 tavler, varierede det samlede svarantal ganske meget. Det gav både vanskeligheder ved tolkning af meget korte og meget lange testprotokoller.

R-PAS

Et revideret system blev på denne baggrund udviklet. Af oprethavsmæssige grunde var det nødvendigt at give den reviderede testversion et ny navn, Rorschach Performance Assessment System (R-PAS).

For at løse problemet med de meget varierende svarantal blev instruktionen ændret fra at være helt åben til at bede testpersonen “give 2 måske 3 svar til hver tavle”. Dels for at udnytte den opnåede viden fra metaanalyserne om validiteten af de forskellige svarkategorier, dels på baggrund af praktiserende psykologers angivelser af hvor nyttige de forskellige kategorier var for dem, blev der foretaget en reduktion af scoringskategorierne i CS, ligesom der blev inkluderet enkelte nye scoringskategorier som havde vist sig valide. Der blev endvidere foretaget en revision af tabellen over mulige svar til de enkelte tavler (formkvalitet), således af deres lighed med klatdelene blev genundersøgt og justeret. I forlængelse af den store internationale undersøgelse blev der endvidere udviklet nye normmaterialer.

Reception af R-PAS

Hvor revisionen generelt er blevet hilst velkommen og er ved at blive udbredt internationalt, har en gruppe af især europæiske psykologer der havde særlig tilknytning til arbejdet med udviklingen af CS, vist modstand mod ændringerne i R-PAS. Det drejede sig især om utilfredshed med ændringen af instruktionen for at begrænse antal meget lange og meget korte testprotokoller, samt utilfredshed med det reducerede antal scoringskategorier. Kritikkerne mente at ændringerne bevirkede at der er tale om en helt ny test. Imidlertid har en række undersøgelser påvist at tolkningsmulighederne fra testen med R-PAS ikke har ændret sig i forhold til CS. Kritikerne havde endvidere indvendinger mod resultaterne af de metaanalyser som blev brugt som udgangspunkt for ændringerne. Kritikken må imidlertid siges videnskabeligt set at være ufunderet.

Rorschachlignende systemer med andre tavler

Forskellige forskere har udformet andre sæt med 10 tavler, herunder Hans Zulliger, Benn-Rorschach, japaneren Yasufumi Kataguchi, italienerne Parisi og Pes, og amerikanerne Howard og Schachter. Cassell udviklede en serie bestående af 20 tavler, og Holtzman Inkblot Technique består af 45 tavler med den særlige instruktion kun at give ét svar pr tavle. Bortset fra det sidste, som af og til har været anvendt i forskningsprojekter vedrørende tankeforstyrrelser, har ingen af de alternative tavlesæt dog vundet international udbredelse.

Rorschachtesten i Danmark

Testen er især blevet udbredt blandt danske psykologer ved at indgå i pensum ved psykologistudiet på Københavns Universitet.

Den oprindelige udgave med udgangspunkt i Rorschachs første scoringssystem blev indført af Anker Rattleff. Lise Østergaard indførte i slutningen af 1960'erne Rapaports Rorschachsystem som en del af et mere omfattende testbatteri, som hun fremstillede i sin doktordisputats, En psykologisk analyse af de formelle schizofrene tankeforstyrrelser (1962). Exners Comprehensive System blev indført på psykologistudiet i 1993. Testen indgår nu ikke mere i psykologiuddannelsen, men undervisning i testen udbydes på kurser, blandt andet under Dansk Psykologforening.

Se psykologiske test.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig