Hendrik Ø er en ubeboet ø i Nordgrønland. Opkaldt af Knud Rasmussens II. Thuleekspedition efter den vestgrønlandske slædekusk Hendrik Olsen (1884-1917), som deltog i ekspeditionen, og som i juli 1917 forsvandt under en jagt på øen. Hendrik Olsen deltog også i Danmark-Ekspeditionen.

Øen er 50 km * 12 km med et areal på godt 500 km². Mod vest ligger Nyeboe Land og Sankt George Fjord; mod syd Warming Land og Hartz Sund; mod øst Wulff Land og Sherard Osborn Fjord. Nordspidsen, Dragon Point (82.3°N; 53.9°W), peger op i Lincoln Hav.

Der var ved Dragon Point at II. Thuleekspeditions to hold begyndte den rejsen tilbage til Thule, hvorunder også den svenske botaniker Thorild Wulff omkom.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig