Heden Kirke

Kirken er opført i den gotiske periode i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Teglstenene gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil.

Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren kan endnu spores i murværket, mens norddøren er forsvundet. I koret har der været små, højtsiddende og spidsbuede vinduer, der stadig kan ses i murværket som blændinger.

I den gotiske periode har man angiveligt forlænget skibet mod vest.

Tidligere havde kirken et lavt tårn af bindingsværk foran vestgavlen. Det blev i 1886-1887 erstattet af det nuværende i historicistisk stil, som efterligner det gotiske formsprog med spidsbuer, kamtakker og høje blændinger. Ved samme lejlighed fik kirken dens let spidsbuede støbejernsvinduer.

Kirkens hovedindgang er gennem tårnet.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets flade bræddeloft.

I kirken er granitkummen til døbefonten fra den romansk periode. Den står på en nyere fod.

Altertavlen er fra den senbarokke periode omkring slutningen af 1600-tallet. Den har snoede søjler, evangelistfigurer og et indsat maleri af opstandelsen. Sidstnævnte er udført af A. Dorph i 1877.

Prædikestolen er af nyere udførsel. Den er skåret i moseeg.