Hall-effekten er en galvanomagnetisk effekt, som skyldes et magnetfelts indvirkning på en elektrisk strøm. Et magnetfelt vinkelret på strømretningen i et ledende materiale vil skabe en elektrisk spændingsforskel, Hall-spændingen, på tværs af såvel strømretningen som magnetfeltet.
Faktaboks
- Etymologi
-
Effekten har navn efter den amerikanske fysiker Edwin Hall (1855-1938).
For en elektrisk ledende plade, hvori der løber en strøm I påvirket af et derpå vinkelret magnetfelt med fluxtæthed B, er Hall-spændingen givet ved VH = RHBI/d, hvor d er pladens tykkelse, og RH er den såkaldte Hall-koefficient. For ledende materialer med kun én type ladningsbærere er RH = 1/Ne, hvor N er tætheden af ladningsbærere, og e er elektronens ladning. Med flere typer ladningsbærere er udtrykket for RH mere kompliceret, men det bliver igen simpelt ved kraftige magnetfelter: RH = -1/(N-P)e, hvor N og P er tætheden af henholdsvis elektroner og huller. Halvledere, der har meget få ladningsbærere og dermed stor Hall-koefficient, udnyttes i Hall-sensorer til måling af magnetfelter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.