Landau-niveau, (efter L.D. Landau), kvantemekanisk begreb i beskrivelsen af en ladet partikels bevægelse i et magnetfelt. Kun bestemte energitilstande er tilladte, og energiforskellen mellem to nabotilstande er givet ved Plancks konstant ganget med cyklotronfrekvensen fc = qB/2πm, hvor q er partiklens ladning, B er den magnetiske fluxtæthed, og m er partiklens masse. Landau-niveauer spiller en væsentlig rolle for forståelsen af kvante-Hall-effekten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.