Faktaboks

Grete Christensen
Født
27. juni 1957, Store Merløse

Grete Christensen er en central person i dansk fagbevægelse har været det i mere end 25 år, herunder siden 2009 som formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR).

Grete Christensens karriere

Hun er uddannet sygeplejerske, og har senere taget en specialuddannelse i intensiv sygepleje.

Efter en årrække på Holbæk sygehus begyndte arbejdet først som lokal tillidsrepræsentant, senere som medlem af det daværende Vestsjællands Amtskreds bestyrelse og formand.

Formand for Dansk Sygeplejeråd

I 1991 får Grete Christensen en post som medlem af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse og er 1. næstformand fra 1998-2009. I september 2009 hun blev valgt som formand, hvor hun afløste Connie Kruckow (født 1953).

Grete Christensen stoppede som formand for Dansk Sygeplejeråd den 29. september 2023 og blev afløst af forkvinde Dorthe Boe Danbjørg (født 1975).

Fokus og svære forhandlinger

Hendes fokus i sit arbejde i Dansk Sygeplejeråd har været løn- og arbejdsvilkår samt efter- og videreuddannelse for sygeplejefaget. I 2021 stemte medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd dog nej til forhandlingsresultater for sygeplejerskerne to gange. Medlemmerne mente ikke, at der var opnået tilstrækkelige forbedringer i lønningerne, og at en lønstrukturkomite ikke ville kunne sikre dette.

Tillidsposter

Grete Christensen har været med i internationale organisationer og i Danmark af en række råd, nævn og udvalg, bl.a. Det Etiske Råd fra 2020, formand i Sundhedskartellet fra 2009 og præsident i den europæiske sammenslutning af sygeplejerskeorganisationer (EFN) fra 2007-2010.

Samlet har Grete Christensen været en markant person i den danske fagbevægelse, hvor hendes hoved fokus har været højere løn, herunder ligeløn, bedre arbejdsvilkår og efter- og videreuddannelse.

Læs mere på Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig