Giovanni Paolo Lomazzo var en italiensk maler og kunstteoretiker. Som ung malede han freskoer og altertavler til kirker i Milano, deriblandt San Marco.
Lomazzo blev tidligt blind og skrev derefter teoretiske værker om kunsten. Hovedværket, Trattato dell'arte della Pittura (1574, Traktat om malerkunsten), er ikke som tidligere traktater en lærebog for kunstnere, men en beskrivelse af samtidskunstens mål og former og dermed begyndelsen til en kunstkritik i moderne betydning; den er tillige en indføring i manierismens kunst.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.