Med Georgiens uafhængigheden fra Sovjetunionen i april 1991 øgedes presset på mindretallene, og samtidig genopstod Georgiens historiske regionalisering. Det viste sig, da landets første folkevalgte præsident, mingreleren Zviad Gamsakhurdia, blev væltet i januar 1992.
I 1992 afsluttedes den væbnede konflikt med Sydossetien med indgåelse af en våbenhvile. I efteråret samme år afholdtes der parlamentsvalg, og den hjemvendte Eduard Sjevardnadze blev nu valgt til parlamentsformand med status som statsleder. I oktober 1993 endte en blodig konflikt i Abkhasien med, at ca. 250.000 georgiere måtte flygte fra regionen, der erklærede sig uafhængig i 1994 og undertegnede en våbenhvile med den georgiske regering.
Efter vedtagelsen af den ny forfatning i august 1995, der gav det nyoprettede præsidentembede vidtstrakte beføjelser, blev Eduard Sjevardnadze valgt som præsident med overvældende flertal, og det samme gentog sig ved præsidentvalget i 2000. Ved parlamentsvalgene har hans parti, Den Georgiske Borgerunion, ligeledes formået at erobre flertallet af de afgivne stemmer. Der blev dog rejst mistanke om valgfusk ved parlamentsvalget i 1999 og præsidentvalget i 2000. Sjevardnadze var genstand for to mordforsøg, i hhv. 1995 og 1998, og enheder blandt de væbnede styrker gjorde mytteri i både 1998 og 2001. Med sit flertal i parlamentet fik Sjevardnadze vedtaget flere vigtige love, og økonomien forbedredes, men den økonomiske krise i Rusland i 1998 ramte Georgien hårdt, og regeringen blev mere og mere korrupt. Forsøg på at komme den udbredte embedsmandskorruption til livs medførte adskillige regeringsomdannelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.