Georgiens historie efter 1991

Sjevardnadzes politik stødte på stadig større modstand, og ved lokalvalgene i 2002 havde oppositionen stor fremgang. Ved parlamentsvalget i november 2003 blev sejrherren ifølge det officielle valgresultat den koalition, der støttede Sjevardnadze. Det troede oppositionen ikke på, og under ledelse af Mikhail Saakasjvili rejste den en ublodig, folkelig protest, der blev kaldt Rosenrevolutionen. Sjevardnadze måtte træde tilbage i slutningen af november, og i januar 2004 blev Saakasjvili valgt til præsident med 96,3% af stemmerne. Ved et nyvalg af de 150 parlamentsmedlemmer, der vælges ved forholdstalsvalg på partilister, fik den nyskabte blok Den Nationale Bevægelse – Demokraterne flertal i parlamentet, og Saakasjvili satte sig straks for at genforene landet, bekæmpe korruptionen, integrere landet i de euro-atlantiske strukturer og etablere et venskabeligt forhold til Rusland.

I maj 2004 fik Saakasjvili den mangeårige leder af den autonome republik Adsjarien, Aslan Abasjidze (f. 1938) til at træde tilbage, efter at denne ikke havde villet anerkende ham som præsident.

Derefter forsøgte Saakasjvili at få genforenet Sydossetien med Georgien, men uden held, bl.a. fordi Rusland støtter regionen. Rusland gjorde også sin indflydelse gældende i Abkhasien, og derfor er konflikten med denne region heller ikke løst. I 2005 indvilgede Rusland i at nedlægge sine to militærbaser i Georgien inden udgangen af 2007, men forholdet til Rusland er fortsat spændt. Forholdet til EU og USA er godt. Saakasjvili ønsker at orientere Georgien mod EU, der har inkluderet landet i sin naboskabspolitik, og han arbejder på at udbygge kontakterne med NATO. Det nære forhold til USA fremgik af præsident George W. Bushs besøg i landet i maj 2005, og USA yder stor støtte til fremme af den økonomiske udvikling, ligesom amerikanske specialtropper siden 2001 har uddannet georgiske styrker i bekæmpelse af terrorisme.

I efteråret 2007 voksede den interne opposition mod Saakasjvili, efter at hans tidligere forsvarsminister Irakli Okruasjvili havde beskyldt ham for korruption og for at planlægge mord på en georgisk medieoligark, der støttede oppositionen. Okruasjvili blev arresteret, anklaget for bl.a. embedsmisbrug i sin tid som minister. Anklagerne fremkaldte store protestdemonstrationer i Tbilisi, hvor oppositionen beskyldte Saakasjvili for at være autoritær og for at gøre for lidt for at bekæmpe fattigdommen og krævede hans afgang. Den 7/11 blev en demonstration i Tbilisi opløst af politiet med brug af tåregas, knipler og vandkanoner. Samme dag erklærede Saakasjvili undtagelsestilstand i landet til 16.11.2007. og lukkede medieoligarkens uafhængige tv-station Imedi i fem måneder. Han udskrev derpå præsidentvalg før tiden til afholdelse 5.1.2008. Syv kandidater deltog i valget, som Saakasjvili vandt med 53,5% af stemmerne. Valgkampen og valghandlingen blev stærkt kritiseret af OSCE’s valgobservatører for ikke at leve op til OSCE’s og Europarådets standarder, bl.a. fordi Saakasjvili helt dominerede billedet. Det samme gjaldt parlamentsvalget, der blev afholdt før tiden 21.5.2008. Her dominerede Saakasjvilis parti, Den Forenede Nationale Bevægelse, valgkampen mellem de 12 opstillende partier og blokke, og den fik da også 120 ud af de 150 pladser i parlamentet. Samtidig med præsidentvalget afholdtes der folkeafstemning om georgisk medlemskab af NATO. 77% stemte for. På NATO-topmødet i Bukarest i april 2008 fik Georgien dog ikke den forventede medlemskabshandlingsplan, men kun et løfte om medlemskab en gang ad åre.

I sommeren 2008 blev forholdet til Rusland yderligere anspændt omkring udbryderrepublikkerne Abkhasien og især Sydossetien. Efter flere episoder ved grænsen til Sydossetien indledte Georgien den 8.8.2008 en invasion af området, hvorunder den sydossetiske hovedstad Tskhinvali blev bombarderet. Den russiske respons var øjeblikkelig og voldsom, og kom givetvis bag på den georgiske ledelse. Russiske styrker invaderede Sydossetien i stort tal, og der fandt flere bombardementer sted af militæranlæg og flybaser i Georgien. Efter få dage trak Georgien sig tilbage og forsøgte at få en våbenhvile i stand. Rusland pressede imidlertid på og drev de georgiske styrker helt ud af Sydossetien. Affæren bidrog til at svække Georgien afgørende; efter Ruslands anerkendelse af Sydossetien og Abkhasien i slutningen af august 2008 virker det ikke længere realistisk at Abkhasien og Sydossetien kan blive genintegreret i Georgien, og landets ønske om at blive optaget i NATO har sandsynligvis også lange udsigter.

Georgien er den 18.8.2009 officielt ikke længere medlem af SNG, efter præsident Mikhail Saakasjvilis beslutning den 12.8. om at forlade fællesskabet i politisk protest.

• Georgiens historie