Abkhasien

Abkhasien. Broen over floden Inguri ligger på grænsen mellem Abkhasien og Georgien. Russiske soldater fungerer som fredsbevarende styrke i det omstridte område.

.

Abkhasien.

.

Abkhasien, selvstyrende republik i NV-Georgien mellem Sortehavet og Kaukasus; 8600 km2; 240.700 indb. (2011; tallet er omdiskuteret). I 1990 var befolkningen 538.000 indb., heraf 242.300 georgiere og 90.700 abkhasere; siden er så godt som alle georgiere flygtet under abkhasernes krig mod den georgiske centralmagt, og indbyggere af jødisk og græsk afstamning er blevet evakueret til Israel og Grækenland. Abkhaserne er muslimer (sunnier) i det i øvrigt kristne Georgien. Andre minoritetsgrupper er armeniere, russere og grækere. Hovedstaden Sukhumi har ca. 39.100 indb. (2010).

Abkhasien er berømt for sin smukke natur med bjergområder i nord og lavland i syd og for sit milde, velgørende klima. I perioden under sovjetisk styre var det et eftertragtet ferieområde for den politiske, administrative og kunstneriske elite. Økonomien er baseret på såvel landbrug som industri; der produceres bl.a. citrusfrugter, vin og tobak i det subtropiske klima ved kysten. Der er gode træ- og kulresurser, og der fremstilles elektricitet.

Historie

Abkhaserne, der allerede i antikken blev omtalt som et særskilt folk, og som blev kristnet under kejser Justinian i ca. 550, oprettede i 700-t. kongeriget Abasgia. Efter en lang periode under georgisk herredømme blev Abkhasien i 1500-t. underlagt tyrkerne og dermed den islamiske tro. I 1800-t. kom det under russisk dominans, fra 1810 som protektorat og fra 1864 som annekteret område. Efter bolsjevikkernes magtovertagelse oprettedes den autonome republik i 1921, og i 1922 blev Abkhasien selvstændigt medlem af Den Transkaukasiske Føderation. I 1931 blev det underlagt Georgien, men fortsatte som autonom republik. Gentagne krav fra abkhasisk side om genoprettelse af republikkens selvstændige status og indlemmelse i Den Russiske Føderation (Rusland) er kategorisk blevet afvist af Georgien.

I august 1992 rykkede georgiske styrker ind i Abkhasien for at bekæmpe separatisterne, og der udbrød voldsomme kampe. Omkring 250.000 georgiere flygtede. I 1994 erklærede Abkhasien sig for uafhængigt og undertegnede en våbenhvile med den georgiske regering. Siden har russiske fredsbevarende styrker (med FN-mandat) været stationeret i regionen. Med våbenhvilen blev Abkhasien reelt en selvstændig stat, som dog ikke anerkendes internationalt, heller ikke af Rusland, der imidlertid har gjort det nemt for indbyggerne at blive russiske statsborgere; de fleste indbyggere har nu (2006) russisk pas. Georgien anklager udbryderstaten for at huse islamistiske terrorister. Et vigtigt økonomisk grundlag for den lille stat er de sunnimuslimske abkhaseres kontrol med vandkraftværket ved grænsefloden Inguri.

I 2005 tilbød den georgiske præsident, Mikheil Saakasjvili, Abkhasien autonomi inden for Georgien, hvis de georgiske flygtninge kunne vende tilbage. Det blev afslået, og der synes ikke at være nogen løsning på konflikten. Den abkhasiske præsident siden januar 2005, Sergej Bagapsj (f. 1949), ønsker Abkhasien integreret i Rusland og udelukker enhver form for kompromis med de georgiske myndigheder om republikkens status. I oktober 2006 appellerede det abkhasiske parlament om international anerkendelse af republikken, der hævdedes at have alle en uafhængig stats kendetegn. Appellen blev dog ikke efterkommet. Med beslutningen om afholdelse af de olympiske vinterlege i 2014 i den russiske by Sotji lige nord for Abkhasien har området fået ny betydning som objekt for russiske investeringer. Under den væbnede konflikt mellem Georgien og Rusland omkring Sydossetien i august 2008 besatte russiske og abkhasiske styrker Kodoridalen, som georgiske styrker hidtil havde haft herredømmet over, og efterfølende anerkendte Rusland Abkhasiens og Sydossetiens selvstændighed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig