Adsjarien

Adsjarien, Adjarien, Adjara, selvstyrende republik i SV-Georgien på grænsen til Tyrkiet; 2900 km², 376.000 indb. (2002), heraf hovedparten georgiere. Adsjarerne er etniske georgiere og sunnimuslimer; de udgør størstedelen af den georgiske befolkning. Største minoriteter er russere, armeniere og grækere. Hovedstaden Batumi (123.500 indb. (2008)) har olieraffinaderier og fødevareindustri , og den er en vigtig udskibningshavn for te og citrusfrugter fra Georgien og olie fra Aserbajdsjan, Kasakhstan og Turkmenistan. Et anlæg for jernbanefærger blev åbnet i 1998, og der er forbindelse til Varna i Bulgarien og Illitjivsk i Ukraine.

Adsjarien er berømt for sin smukke, bjergrige natur, det milde klima og talrige kursteder. I bjergene er der løv- og nåleskove samt snerige vintre. Økonomien er bl.a. baseret på avl af subtropiske afgrøder, især te og citrusfrugter, men også tobak og kartofler.

Efter i ca. 200 år at have været en del af Osmannerriget blev Adsjarien i 1878 indlemmet i Rusland. I 1921 blev det en autonom republik i sovjetrepublikken Georgien. I det uafhængige Georgien søgte Adsjarien under sin leder fra 1991, Aslan Abasjidze (f. 1938), der blev valgt til præsident i 1998, at øge sin autonomi over for den georgiske centralmagt, bl.a. ved at pleje nære relationer med Moskva. I 2004 ville Abasjidze ikke anerkende valget af Mikheil Saakasjvili til georgisk præsident, men denne tvang med fredelige midler Abasjidze til at gå af i maj 2004, nedlagde den adsjariske præsidentpost og indførte centralt styre af regionen, der dog beholdt sit lokale parlament med ret til at bestemme over lokale anliggender. I 2007 nedlagde Rusland sin militærbase i Batumi.