Georg Heinrich von Görtz, 1668-1719, tysk statsmand i svensk tjeneste. Görtz tjente hertugen af Slesvig-Holsten-Gottorp fra 1698 og blev i 1702 leder af Gottorps formynderregering, fra 1709 også af udenrigspolitikken. Hans balancegang mellem Sverige og Danmark førte til et uholdbart dobbeltspil (åbning af fæstningen Tønning for en svensk hær), som i 1713 endte med dansk besættelse af hertugdømmet under Store Nordiske Krig. Görtz kæmpede for Gottorps genrejsning med Sveriges hjælp. Den svenske konge, Karl 12., værdsatte Görtz' rige diplomatiske evner og politiske hensynsløshed, og i 1716 udnævnte han ham til daglig leder af rigets finanser og diplomati. Han gennemførte obligationsfundering af statsgælden, papirmønt, regulering af eksport og import m.m., hvilket muliggjorde krigens fortsættelse. Indgrebene gjorde imidlertid Görtz hadet, og efter Karl 12.s død i 1718 arresteredes han. Opinionen søgte en syndebuk, og prinsen af Hessen-Kassel, senere Frederik 1., frygtede, at Görtz ville arbejde for en holstensk tronfølge. Efter en rettergang uden forsvar blev Görtz dømt til døden og halshugget.