Slaget ved Poltava var et vendepunkt i Den Store Nordiske Krig (1700-21) under det svenske felttog mod Rusland 1709. Natten til 28/6 angreb svenskerne under Karl 12. russernes befæstede lejr ved den ukrainske by Poltava. Det lykkedes at tage skanserne foran lejren, men en stor del af det svenske infanteri blev afskåret fra resten af hæren. Det øgede russernes talmæssige overlegenhed; før slaget havde de ca. 42.000 mand mod 30.000 svenskere og ukrainske kosakker.
Da hærenes hovedstyrker mødtes, vandt russerne en ødelæggende sejr. Kun 3000 mand fra den svenske hær, ført af Karl 12. og kosakkernes hetman Mazepa, undslap til osmannisk territorium. Resten, 18.400 mand under Adam Ludvig Lewenhaupt, overgav sig 1/7 til russerne. Disse gik et mangeårigt fangenskab i møde og kun 4000 af dem vendte med tiden tilbage til hjemlandet. Karl 12. opholdt sig i forskellige steder i Osmannerriget, bl.a. Bendery, frem til november 1714, hvor han flygtede og på blot to uger nåede op til Stralsund.
Efter Poltava-slaget overgik det militære og politiske initiativ i krigen definitivt til Peter 1. den Store, og Danmark-Norge gik atter ind i den.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.