Faktaboks

Sogn
Gårslev Sogn
Provsti
Vejle Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Vejle Kommune

Gårslev Kirke. Foto: 2007.

.

Gårslev kirkerum.

.

Gårslev Kirke. Foto: 2007.

.

Gårslev alterparti.

.

Gårslev Kirke. Foto: 2007.

.

Gårslev Kirke.

.

Gårslev Kirkes violette hagel, rygmotiv.

.

Gårslev Kirke, spedalskhedsåbning.

.

Gårslev Kirke er en kirke i den vestlige udkant af Gårslev mellem Vejle og Fredericia, som særligt er bemærkelsesværdig ved et usædvanligt udformet kapel fra 1700-tallet og et bevaret såkaldt spedalskhedsvindue i koret.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og et skib fra romansk tid (ca. 1050-1275). I løbet af middelalderen forlængede man skibet mod vest, muligvis med tanke om at opføre et tårn ovenover. Dette skete dog tilsyneladende ikke, og noget senere, men endnu i middelalderen, tilføjede man så et tårn på skibets nye vestende. Våbenhusets datering er ikke sikker, mens det usædvanlige kapel øst for skibet er fra 1700-tallet.

Udvendigt fremstår kirken i dag med hvidkalkning enkelte steder, mens murværket er synligt på alle større flader. Tagene er belagt med røde tegl.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Gårslev Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er i dag tilmuret. Den tilsvarende syddør overfor er endnu i brug i udvidet form og forbinder i dag våbenhuset med skibet. I syddørens ene karm sidder der en kvader med et indhugget kors på. En anden oprindelig detalje er et lavt siddende cirkulært vindue i korets sydside, som formodentlig var et såkaldt spedalskhedsvindue, hvor syge med smitsomme sygdomme i middelalderen kunne følge gudstjenesten udefra.

Tilbygninger og ombygninger

At skibet er forlænget er antydet ved, at murene i den vestlige ende er tykkere end i resten af skibet og derfor sandsynligvis er bygget med henblik på at bære et tårn. En spids bue adskiller også den vestlige del af skibet fra resten – dette er endnu et tegn på, at der oprindeligt skulle have været et tårn, da sådan en bue var nødvendig for at bære vægten.

Det er dog uvist om tårnet nogensinde blev bygget. Hvis det gjorde, må det være blevet revet ned efter meget kort tid, da også det nuværende tårn er bygget i middelalderen.

Det nuværende tårn er i dag helt præget af senere reparationer. Ydermurene er således helt udskiftet, ligesom tårnets gavle er senere tilføjelser. De er udsmykket med hver ni trappeformede kamtakker, samt hver fem høje og to cirkelformede blændinger, dvs. dekorative murnicher. Indvendigt er tårnrummet forbundet med skibet gennem en spids bue, og på sydsiden fører et lille trappetårn op til de øvre etager.

Kirkens måske mest bemærkelsesværdige tilbygning er det lille kapel på østsiden af koret, som er usædvanligt både ved sin placering og ved sit tag med fald til alle tre sider, hvilket ellers sjældent ses i danske kirker.

Våbenhusets alder er som nævnt usikker, da det ligesom tårnet er helt igennem præget af senere reparationer og ydre murlag. Indgangsdøren mod syd sidder i en spidsbuet portal, hvorover der er et hvidkalket kors.

Kirkens indre

Indvendigt præges kirkerummet af de hvidkalkede vægge og de ligeledes hvidkalkede senmiddelalderlige hvælvede lofter i koret, vestforlængelsen og tårnrummet, som kontrasterer mod det flade bjælkeloft i resten af skibet, hvor der aldrig blev opsat hvælv.

Inventar og gravminder i Gårslev Kirke

Inventaret i Gårslev Kirke er fra flere forskellige perioder. Særligt 1600-tallet er stærkt repræsenteret.

Døbefont fra romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med arkader på kummen, mens hjørnerne af foden har udhuggede mandshoveder.

Inventar fra 1600-tallet

En stor del af kirkens inventar er fra 1600-tallet.

Prædikestolen er fra 1601 og er i renæssancestil. Figurerne på fagene forestiller Kristus og de fire evangelister og blev sat på i 1678, hvor også prædikestolshimlen blev hængt op. Både figurerne og himlen blev lavet af den samme kunstner, der udførte altertavlen.

Altertavlen er leveret mellem ca. 1675 og 1680. Den er i senbarok stil og er rigt udsmykket med udskårne, hvidmalede figurer, mens den centrale udsmykning er en kopi af Leonardo da Vincis berømte maleri af den Sidste Nadver.

Også kirkens pengeblok er fra 1600-tallet.

Gravminder

Af gravminder i kirken kan nævnes et par meget slidte gravsten i gulvet fra 1600-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig