Finland - teater

Teaterlivet i Finland har siden middelalderen haft en folkelig udbredelse. En egentlig hofteatertradition har der ikke været, men langt op i 1800-tallet dominerede rigssvenske turnétrupper i de større byer.

Først efterhånden markeredes en todeling mellem et finsksproget og et svensksproget teater som et led i den nationale bevidstgørelse. I 1827 indviedes det første faste teater af træ i Helsinki, og i 1860 det første teater af sten; det blev i 1887 til Svenska Teatern. Det første finske ensemble blev dannet i 1872 af Kaarlo Bergbom og fik som Finlands Nationalteater (Suomen Kansallisteatteri) sit eget nuværende bygning i Helsinki i 1902. Her spillede man finske dramatikere som Aleksis Kivi og Minna Canth og desuden klassisk og moderne dramatik oversat til finsk, og herfra udgik senere den finske opera og ballet.

Endnu en todeling skete i finsk teater imellem et mere borgerligt teater og et stærkt arbejder- og amatørteater, især efter frihedskampen og Borgerkrigen 1917-1918. Efter 2. Verdenskrig etableredes kommunalt støttede lokalteatre. Lilla Teatern i Helsinki blev under Vivica Bandlers ledelse (1955-1967) en avantgardescene, og eksperimenterende frie gruppeteatre blomstrede fra 1960'erne. I 1979 dannedes en teaterhøjskole, som samlede finsk- og svensksproget teaterundervisning. Blandt internationalt kendte teaterfolk kan nævnes den Brecht-inspirerede Ralf Långbacka og Jouko Turkka (1942-2016), hvis formsprog er mere fysisk udtryksfuldt.