Fallingwater

Fallingwater er bygget i lokalområdets natursten, funderet på en klippeskråning, der får huset til at virke som ”en dyb, beskyttende hule på trods af dets store glasarealer”. Således beskriver sønnen til den initiativrige bygherre Edgar Kaufmann selv Fallingwater. Sønnen, af samme navn som faderen, var elev hos Frank Lloyd Wright, og det var derfor ham, som introducerede arkitekt og bygherre for hinanden.

Karakteristisk for ”den beskyttende hule” er de dristigt udkragede (altså fremspringende) etagedæk, der fungerer som udsigtsterrasser, der kan benyttes som forlængelser af de enkelte værelser. Og så er der en enkelt lille ekstra terrasse, som behøver særskilt forklaring: Fra stuerummet har Frank Lloyd Wright nemlig skabt en elegant trappenedgang, der fører ned til åens vandspejl, hvor et ophængt plateau giver plads til at sidde eller tage en dukkert. Denne nedgang fungerer samtidig som et poetisk ventilationsanlæg, idet bækkens kølige vand får luften til at stige op i stuerummet.

Fallingwater rummer byggetekniske løsninger, som gav teknikere betragtelige bekymringer op til realiseringen af huset. Bl.a. har flere ingeniører både før, under og efter opførelsen regnet på husets statiske forhold, og kun Frank Lloyd Wright selv har troet på, og vidst, at det kunne lade sig gøre.

Bygherrens henvendelser til ingeniørerne faldt ikke i god jord hos arkitekten, som efter sigende bad om at få alt tegningsmateriale retur, med den begrundelse, at Kaufmann ikke længere fortjente huset. Men Kaufmann var en vedholdende bygherre, og det lykkedes at virkeliggøre huset.

På trods af Fallingwaters unikke fremtoning er huset samtidigt opbygget på en arkitektonisk neddæmpet måde. Det vil sige uden formalitet eller klassiske virkemidler. Der er for eksempel hverken en ankomsthall, en større forplads eller en markant hovedindgang. Huset er i stedet dimensioneret efter det menneskelige størrelsesforhold og den omkringliggende naturs karakteristika.

På udvalgte steder ses klippeundergrunden også inde i huset, bl.a. ved et større pejseareal og i en mellemgang, så man aldrig er i tvivl om stedets oprindelse. I denne sammenhæng er der desuden en særlig fin detalje fra byggefasen, for i stedet for at fælde et træ, der stod i vejen for en bjælkekonstruktion, giver Frank Lloyd Wright bjælken et buet forløb, således at træet kan fortsætte sin vækst.

På lignende vis har tre andre træer fået mulighed for at vokse op igennem en af de udkragede udsigtsterrasser, hvori der specielt er støbt rummelige huller til formålet. Naturen er således hele tiden arkitekturens og menneskets uundværlige medspiller.

De fleste møbler, vinduer og belysninger er designet af Frank Lloyd Wright selv, som integrerede dele af husets øvrige arkitektur.

Møblerne er primært skabt af de i området vildtvoksende sorte valnøddetræer, hvis farve markerer slægtskabet med bevoksningen udenfor. Valnøddetræet fremstår for det meste i særlige finérudgaver, idet dette materiale bedre kan tåle den omkransende skovs og åløbets fugt.

Herudover er der skabt store vinduesarealer, som fremhæver følelsen af at befinde sig midt i naturen. Flere af husets rum har nemlig nogle markante hjørnevinduer, der muliggør, at hjørnerne kan åbnes helt op. Om aftenen er det hovedsalig diverse indirekte lyskilder, som lyser huset op, og al belysning er udarbejdet som uundværlige bestanddele af husets geometri.

På trods af en mangedobling af de lovede byggeomkostninger fik bygherren, Kaufmann, som bl.a. grundlagde sin rigdom på stormagasinet Kaufmann's, et bygningsværk, som gjorde ham ære, og hvor han kunne invitere fine gæster fra nær og fjern. Bl.a. har Einstein aflagt besøg.

Allerede i 1939 blev huset udvidet. En gæstefløj blev opført som en selvstændig enhed, som ligger lidt højere oppe ad skråningen end selve hovedhuset, dog forbundet af et arkadeoverdækket trappeforløb. Overdækningen består af et svævende tag, båret af spinkle søjler, som står midt i en lille skov af vilde rododendronbuske.

I dag fungerer huset som et eksklusivt, afsidesliggende museum Fallingwater – Frank Lloyd Wright Foundation, som muliggør at offentligheden kan besøge det. Det er desuden optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Udover at Fallingwater i sig selv er et kunstværk, rummer huset en fornem række af andre kunstneres værker, bl.a. kan der ses malerier af Pablo Picasso og Diego Rivera.

• Frank Lloyd Wright
• UNESCO's Verdensarvsliste
• UNESCO's Verdensarvskonvention

• Fallingwater – Frank Lloyd Wright Foundation