Faktaboks

Erik Rasmussen
Født
20. april 1917, København
Død
12. oktober 1995

Erik Rasmussen var en dansk historiker og politolog, der i 1959 grundlagde Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet sammen med sammen med juristen Poul Meyer. Rasmussen ydede her en pionergerning som universitetslærer og -administrator, og hans lærebog Komparativ politik, 1-2 (1968-1969) blev af fundamental betydning for dansk statskundskabs udvikling, præget af hans åbne holdning til forskellige videnskabstraditioner og af hans høje krav til videnskabelig redelighed.

Erik Rasmussens baggrund

Erik Rasmussen havde en baggrund som historiker og gymnasielærer. Partipolitisk tilhørte han Det Radikale Venstre; han var først aktiv i Radikal Ungdom, og i perioden 1959–1963 blev han et engageret medlem af Radiorådet for moderpartiet. I årene 1956-1959 var han medlem af bestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening.

Historiske udgivelser

Før grundlæggelsen af Institut for Statskundskab havde han bl.a. udgivet Kurantbankens forhold til staten 1737-73 (1955) og Statslånskrisen 1919 (1957). Sideløbende med det efterfølgende politologiske forfatterskab fortsatte Erik Rasmussen sit virke som historiker og skrev bl.a. bindet om mellemkrigstiden i Politikens Danmarkshistorie, Velfærdsstaten på vej (1965).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig