Poul Meyer

Faktaboks

Poul Meyer
Født
2. februar 1916
Død
11. januar 1990

Artikelstart

Poul Meyer, 2.2.1916-11.1.1990, dansk jurist og politolog. Sideløbende med en embedsmandskarriere i Landbrugsministeriet virkede Poul Meyer i sine unge år bl.a. som journalist og som lektor i retshistorie.

Efter at have erhvervet den juridiske doktorgrad med disputatsen Danske Bylag (1949) vendte han sig mod studiet af offentlig forvaltning og opnåede international anerkendelse med Administrative Organization (1957).

Som en af de første professorer i statskundskab ved Aarhus Universitet udførte Poul Meyer fra 1959 en pionergerning og prægede mange studerende med sin kompromisløse fremstilling af politik, forvaltning og reglerne for videnskabeligt arbejde.

Poul Meyer deltog i 1960'erne i det danske administrative reformarbejde, fx udformningen af A60-modellen og loven om ministeransvarlighed (se minister).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig