Emmerske bedehus var en kirke, som var indrettet i et kombineret skole- og bedehus opført i 1730 som erstatning for et kapel i nærheden, som var blevet nedbrudt i 1542.

Stedets bønder var utilfredse med at måtte gå til Tønder for at høre prædikenen, som de fleste af dem alligevel ikke forstod, da den dengang var på tysk. På sydsiden af bygningen sidder en stentavle der fortæller om bygningens opførsel.

Kirkens inventar var alt sammen af nyere dato: Altertavlen var et maleri af Kristus i mandorla fra 1919, mens døbefonten var af bremerkalksten og fremstillet i 1955. Kirken blev nedlagt i 2012, og bygningen er i dag en del af en efterskole.

Bygningen ligger på Åbenråvej 14 i Tønder kommune og er fredet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig