Faktaboks

W.A. Graah

Wilhelm August Graah

Født
24. oktober 1793, København
Død
16. september 1863, Frederiksberg
W.A. Graah, 1887
Af /Public Domain, via Wikimedia Commons, fra Garde Holms bog Den danske Konebaads-Expedition til Grønlands Østkyst 1883–1885. .

Wilhelm August Graah var en dansk søofficer, ekspeditionsleder og direktør. Med sin ekspedition om langs Grønlands østkyst i årene 1829-1830 fastslog Graah, at nordboernes Østerbygd ikke lå på Grønlands østkyst, og at de dermed ikke længere var at finde i Grønland. Konsekvensen af denne opdagelse var, at man i 1830’erne måtte nytænke begrundelsen for dansk kolonial tilstedeværelse i Grønland.

Fra Graah vendte tilbage til Danmark i 1831, til han gik på pension i 1850, var han direktør i den Kongelige Grønlandske Handel. Med henblik på at forbedre den grønlandske befolknings levevilkår tog han initiativ til en række ændringer af den danske koloniadministration i Grønland.

W.A. Graahs tidlige karriere

I en ung alder startede Graah på flådekadetskolen, og 27 år gammel blev han i 1820 udnævnt til premierløjtnant i flåden. Graah foretog i 1821 en opmålingsekspedition ved Islands kyst, og i årene 1823-1824 gennemførte han en opmålingsekspedition langs Grønlands vestkyst.

Afslutningen på Napoleonskrigene (1807-1814) havde åbnet for et intensiveret forsøg på at finde Nordvestpassagen. Det betød en mere intensiv skibstrafik ved Grønland, herunder sejlads i områder, der ikke tidligere havde været besøgt af europæere. Det vakte stor opmærksomhed i Danmark, at den skotske hvalfanger William Scoresby i 1822 havde mødt mennesker på Grønlands østkyst højere nordpå, end nogen europæer havde været før. Det var i området omkring det nuværende Ittoqqortoormiit.

Udnævnelse til ekspeditionsleder

Under indtryk af Scoresbys opdagelser udrustede Frederik 6. i 1828 en ekspedition, der havde som mål at gå lige så højt op langs Grønlands østkyst, som ekspeditionen i 1822 havde været. Graah blev udpeget som ekspeditionsleder.

Målet var at sikre den danske suverænitet, at kortlægge kysten og at afklare spørgsmålet om, hvorvidt nordboerne nogensinde koloniserede Grønlands østkyst – og dermed om Østerbygden befandt sig på Grønlands østkyst. I 1828 havde man i Danmark nemlig fortsat ikke opgivet håbet om at finde overlevende efterkommere af nordboerne i Grønland, og østkysten var på det tidspunkt det sidste sted at lede efter dem.

Østgrønlandsekspeditionen 1828-1831

Den 31. marts 1828 forlod ekspeditionen Danmark. Det første år i Grønland blev brugt på at forberede rejsen op langs østkysten. Den 21. marts 1829 lagde man ud fra Nanortalik, som var den sydligste af de danske kolonier på vestkysten. Efter at have sendt halvdelen af ekspeditionen tilbage til vestkysten fortsatte Graah med sit grønlandske mandskab, og den 21. august 1829 nåede de Dannebrog Ø ved 65° 18’ Nord.

De overvintrede på østkysten og forsøgte den følgende sommer at gå længere nordpå, men det lykkedes ikke. Efter en vanskelig rejse tilbage nåede Graah og hans mandskab den 16. oktober 1830 tilbage til den sydligste europæiske bosætning på vestkysten. Graah opholdt sig endnu en vinter i Grønland ved kolonien Julianehaab (Qaqortoq) og ankom til København den 13. september 1831.

På ekspeditionen op langs østkysten brugte Graah grønlandsk rejseteknik med umiakker og kajakker. De grønlandske fangere havde til opgave at sørge for hovedparten af maden til ekspeditionsdeltagerne. Graah havde vanskeligheder med det meste af besætningen, men senere krediterede han østgrønlænderen Ernenek for ekspeditionens succes.

Kort over Grønland 1832
Grønland med omgivelser ifølge Graah, Scoresby, Giesecke, Rofs, Parry, Egede, Danell, Hall, Pickersgill, Ginge og van Keulen.
Af /Det Kongelige Bibliotek.

Konklusion fra ekspeditionen

Ekspeditionen nåede 550 km op i østkysten. Det var halvdelen af den strækning, de havde håbet at nå. Alligevel var Graahs konklusion klar: Der havde aldrig været nordbobosættelser på Grønlands østkyst. Erik den Rødes kolonier, både Østerbygden og Vesterbygden, var allerede fundet på Grønlands vestkyst. Og der var ingen overlevende efterkommere fra nordboerne i Grønland – de eksisterede ikke længere.

Graahs bog om ekspeditionen, som udkom i 1832, bar titlen Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland. Efter Kongelig befaling udført i Aarene 1828-31. Noget af bogen blev trykt i avisen Kjøbenhavnsposten som føljeton i februar og marts 1833. Senere samme år blev et 50-siders kommenteret udtræk af bogen trykt i Maanedsskrift for Litteratur. Bogen blev fremhævet som vigtig, fordi den "så betydeligen har udvidet og beriget vore geografiske kundskaber".

I 1837 udkom bogen på engelsk, og samme år blev der også skrevet et fyldigt referat i et engelsksproget tidsskrift samt en fransksproget tidsskrift. Der var også international interesse om Graahs konklusion.

Koloniseringen af Grønland får nyt formål

Siden begyndelsen af den danske kolonisering af Grønland ved Hans Egede i 1721 havde det primære formål været at finde nordboerne for at omvende dem fra katolicismen til den lutherske protestantiske tro. I løbet af de første 111 år af den danske kolonisering af Grønland blev inuit udnyttet og døbt, men de var ikke i sig selv målet for koloniseringen.

I 1832, efter at Graahs konklusion var blevet offentligt kendt, stod den danske koloniadministration uden et primært mål for koloniseringen af Grønland. Det tvang koloniadministratorerne at finde et nyt mål med koloniseringen.

Hermed ændrede karakteren af den danske kolonialisme i Grønland sig op gennem 1830'erne: det primære mål blev nu en klassisk kolonisering med opdragelse og ”civilisering” af den grønlandske befolkning.

Forslag til forbedrede levevilkår

Den 29. september 1831, kort efter at Graah var vendt tilbage til København, blev han udnævnt til direktør for den Kongelige Grønlandske Handel. Samme år fik han Dannebrogsordenen. I de godt 20 år, Graah bestred stillingen som direktør for den Kongelige Grønlandske Handel, arbejdede han for, at der skulle ske ændringer i koloniadministrationen.

Efter at Grønlandskommissionen blev oprettet i 1835 med Graah som et af dens medlemmer, foreslog han blandt andet en udvikling af skolevæsenet, fremme af fiskeriet efter torsk, forbedring af boligerne samt oprettelse af to inspektørstillinger i Grønland – uden for handelsselskabets kontrol.

Flere af Graahs forslag blev gennemført, og blandt andet var hans tiltag medvirkende til, at et sundhedssystem for den grønlandske befolkning blev etableret i 1838, samt at der i 1845 blev grundlagt to kateketlærerseminarer; et ved kolonien Jakobshavn (Ilulissat) og et ved kolonien Godthåb (Nuuk).

Initiativtager til reformer i 1800-tallet

I dag er det generelt H.J. Rink, der omtales som ophavsmand til hovedparten af de ændringer, der skete i den danske koloniadministration af Grønland i 1800-tallet, men W.A. Graah bør i lige så høj grad omtales som hovedinitiativtager til mange af de reformer, der fandt sted i den danske koloniadministration af Grønland i 1800-tallet.

Ekspeditioner, W.A. Graah deltog i

  • 1820-1821 Opmålingsekspedition langs Islands kyst
  • 1823-1824 Opmålingsekspedition langs Grønlands vestkyst
  • 1828-1831 Østgrønlandsekspeditionen
  • 1836 Besigtigelse i Grønland
  • 1837-38 Opmålingsekspedition til Dansk Vestindien

Publikationer af W.A. Graah

  • Udkast til Danmarks Søekrigshistorie. København, 1818.
  • Beskrivelse af det voxende Situations-kaart over den vestlige Kyst af Grønland. København, 1825.
  • Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland. Efter Kongelig befaling udført i Aarene 1828-31. København, 1832. Genoptrykt af Kaj Birket-Schmidt i 1932 i en forkortet version.
  • Narrative of an Expedition to the East Coast of Greenland sent by order of the King of Denmark in Search of the Lost Colonies, London: John W. Parker West Strand, 1837. Det er en engelsk version af bogen fra 1832. Genudgivet i 2014 på Cambridge University Press.

Yderligere læsning

  • Bobé, Louis, Den grønlandske handels og kolonisations historie indtil 1870. Meddelelser om Grønland, bind 55 nr 2, København: Reitzels Forlag, 1936.
  • Hansen, Klaus Georg, De kalder os eskimoer, aspekter af moderne vestgrønlandsk selvforståelse, Moesgård 1992.
  • Sveistrup, P.P og Sune Dalgaard, Det danske styre af Grønland 1825-1850, Meddelelser om Grønland, bind 145 nr 1, København: Reitzels Forlag, 1945.
  • Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg., bind IX, p 940; opslag: Graah, Vilhelm August.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig