Faktaboks

Elma Halilcevic
Født
18. juni 2000, Esbjerg

Elma Halilcevic er en dansk håndboldspiller, som i de senere år har været en af landets bedste unge spillere. Hun spiller venstre fløj og fik sin landsholdsdebut i 2021.

Elma Halilcevics klubkarriere

Elma Halilcevic

Elma Halilcevic i landskampen mellem Danmark og Spanien den 17. april 2021.

Elma Halilcevic
Af /Ritzau Scanpix.

Ni år gammel begyndte Elma Halilcevic at spille håndbold i Skads Andrup, der ligger lidt uden for Esbjerg. Siden kom hun til SGI Håndbold, og derigennem begyndte hun at stille op for det lokale klubsamarbejde DUH Esbjerg, som efterfølgende blev til Team Esbjerg, hvor hun var frem til 2021.

Herefter spillede hun i to år for Nykøbing Falster Håndboldklub, som i 2023 nåede frem til finalen i European League (tidligere EHF Cup), hvor det blev til nederlag til Ikast Håndbold.

Forud for 2023/2024-sæsonen skiftede Elma Halilcevic til Odense Håndbold på en kontrakt, der løber frem til 2026.

Klubber som seniorspiller

  • Team Esbjerg (2017-2021)
  • Nykøbing Falster HK (2021-2023)
  • Odense Håndbold (2023-)

Elma Halilcevics landsholdskarriere

Elma Halilcevic fik sin debut på landsholdet i 27-23-sejren over Spanien den 17. april 2021. Herefter skulle der gå 17 måneder, før hun igen optrådte på landsholdet. Men siden er det blevet til mange kampe – blandt andet ved EM i 2022 i Slovenien, Montenegro og Nordmakedonien, hvor Danmark vandt sølv.

Elma Halilcevic var med ved VM-slutrunden i Danmark, Sverige og Norge i 2023. Hun kom på banen i tre kampe og scorede syv mål. Efter VM var hun noteret for 27 landskampe og 47 landskampsmål.

Medaljer med landsholdet

  • 2023: VM-bronze

Bosniske rødder

Elma Halilcevic er blevet tilbudt at stille op for Bosnien-Hercegovina, hvor begge hendes forældre kommer fra, og hvor en stor del af hendes familie stadig bor. Men hun takkede nej, da hun altid har ønsket at repræsentere Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig