Ellested Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Ellested er kirken opført i granit. Den romanske del af murværket tæller i dag koret og den østlige del af skibet.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, men de er begge muret til.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man i Ellested Kirke den romanske kirkes vestlige gavl ned og forlængede skibet mod vest. Forlængelsen er bygget af teglsten og granitkvadrene fra den nedrevne romanske gavl.

Senere, angiveligt i samme periode, opførte man tårnet, der meget usædvanligt er bygget over koret i øst. Det har under tagkanten dekorative friser og på taggavlene blændinger og savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. På sydsiden brydes taglinjen af en lille taskekvist med en lem i.

I renæssancen i slutningen af 1500-tallet gav man skibets langmure dekorative friser med kors og herunder fladbuer.

I 1857 rev man et ældre våbenhus ned på skibets sydside og opførte det nuværende ud for skibets vestlige gavl. Også kirkens spidsbuede støbejernsvinduer er antageligt fra denne tid.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Ved istandsættelsen i 1857 rev man det eksisterende vestlige hvælv ned og opførte de tre nuværende i skibet.

Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en bort med en bladranke, hvorfor den kan placeres blandt gruppen af de såkaldte Storebælts-fonte. Den kvadratiske fod har på hjørnerne mandshoveder.

Altertavlen er en nygotisk ramme med et maleri af Kristus på korset, som er signeret A. Dorph 1857.

Også prædikestolen hidrører angiveligt fra denne periode. Den har to smalle sidefag og et bredt midterfag med et forgyldt reliefkors med vinranker på.

En romansk granitgravsten med et kors sidder i skibets sydvæg.