Edward 4.

Edward 4., 28.4.1442-9.4.1483, konge af England 1461-70 og fra 1471, søn af Richard, hertug af York, og Cecily Neville (1415-95). Edward 4. blev kronet under Rosekrigene af en mindre forsamling fra Yorkpartiet umiddelbart efter faderens nederlag og død i Slaget ved Wakefield i 1460.

Hans fætter Richard Neville Warwick fik i de første regeringsår stor politisk indflydelse, men efterhånden gled han og Edward fra hinanden. Warwick sluttede sig til det eksilerede Lancasterparti i Frankrig, men vendte i 1470 tilbage til England og fik genindsat Henrik 6.

Edward flygtede til sin svoger Karl den Dristige af Burgund, men allerede året efter vendte han tilbage. Ved Barnet slog og dræbte han Warwick, og kort efter nedkæmpede han ved Tewkesbury en anden Lancasterstyrke og generobrede tronen.

Især Edwards senere regeringsår fik et diktatorisk præg, fordi det lykkedes ham at finansiere sin magtudøvelse uden om Parlamentet. Forbedringen af kronens finanser skyldtes, at Hundredårskrigen mod Frankrig endte i 1453, at indenrigspolitiske modstanderes gods blev konfiskeret - og endelig, at den franske kong Ludvig 11. betalte sig til fred med Edward i 1475.