Richard Neville Warwick, 22.11.1428-14.4.1471, ambitiøs og skrupelløs engelsk adelsmand med tilnavnet the Kingmaker. Under Rosekrigene svor Warwick at støtte sin onkel Richard, hertug af York, og senere hans søn Edward (4.) som tronprætendenter mod at få del i magten, men siden svigtede han huset York. Han omkom i et slag mod Edward i 1471.