Edmund Spenser

Artikelstart

Edmund Spenser, ca. 1552-13.1.1599, engelsk digter. Trods en beskeden herkomst blev Edmund Spenser uddannet i Cambridge, hvor den klassisk-begejstrede pædagog Gabriel Harvey (ca. 1550-1630) inspirerede ham til, med bl.a. Philip Sidney, at arbejde for en reform af engelsk digtning.

Edmund Spenser valgte med forbillede i Vergil at udvikle sit talent ved systematisk at arbejde sig op gennem det klassiske genrehierarki og fik succes med sin pastorale Shepheardes Calender (1579).

Edmund Spenser havde nu fodfæste ved hoffet og skrev i 1580 den skarpt politiske satire Mother Hubberds Tale (trykt 1591). Samme år blev han sekretær for lord Grey, guvernør i det urolige og af Edmund Spenser inderligt forhadte Irland, hvor digteren kom til at tilbringe det meste af sit liv.

Lyspunkter i udlændighedens mørke var bekendtskabet med Walter Raleigh, der kort hentede ham til England som afspejlet i Colin Clouts Come Home Againe (1595), og ægteskabet med Elizabeth Boyle, der inspirerede både sonetkransen Amoretti og bryllupsdigtet Epithalamion (begge 1595).

Allerede i 1580 havde Edmund Spenser påbegyndt storværket The Faerie Queene (publiceret 1590-96), tænkt som det nationalepos, England savnede, men i realiteten en allegorisk heroisk romance. Som bevidst arvtager efter en engelsk, til dels folkelig tradition bruger Spenser Arthurlegenden som afsæt for en hyldest til dronning Elizabeth 1., der ifølge ærkeprotestanten Spenser havde frelst England fra katolicismens svøbe.

Allegorien udforsker Arthurs storhed i tolv forskellige aspekter, hvert legemliggjort i en ridder. Således følger første bog Englands nationalhelgen, Sankt Georg, der allegorisk repræsenterer "fromhed"; anden bog fremstiller "mådehold"; tredje bog "kyskhed" osv.

Skønt Edmund Spenser ved sin død kun havde fuldført seks bøger og fragmentet "Mutabilitie Cantos", en meditation over tiden (udgivet posthumt 1609), opnåede han med sine metrisk raffinerede og umiddelbart indtagende fortællinger både elitær status som "digternes digter" og en folkelig popularitet, der længe gjorde ham til elsket oplæsning i engelske hjem.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig