Dubrovnik. Foto: Tommy Hansen

.

Dubrovnik er Kroatiens sydligste større by beliggende på Dalmatiens kyst; 42.600 indbyggere (2011). Byen er især kendt for sin gamle bydel, som er omgivet af en af Europas mest velbevarede bymure. Den er 2 kilometer lang, 25 meter høj og de fleste steder 6 meter tyk. I muren indgår 15 velbevarede tårne og to hjørnefæstninger.

Faktaboks

Også kendt som

italiensk Ragusa

Dubrovnijs gamle bydel er fodgængerområde og har kun adgang gennem fire porte. Det regelmæssige gadenet stammer fra en samlet genopbygning efter en storbrand i 1292. I 1667 ødelagde et voldsomt jordskælv en del af byen; adskillige kirker, klostre, et apotek og det gamle rådhus, alle fra perioden mellem 1200 og 1700, undgik dog ødelæggelserne. Havnen er fra 1200-tallet og har gennem århundrederne sikret byen som handels- og fiskericentrum. Dubrovnik har skibsforbindelse til Venedig, Trieste, Ancona, Bari og Korfu og er det trafikale, kulturelle og turistmæssige centrum for den smalle kyststribe, der udgør det sydlige Kroatien. Kysten øst for den gamle bydel er domineret af hoteller.

Dubrovniks historie

Byen opstod i 1000-tallet ved sammensmeltning af en ø befolket af romansktalende emigranter fra den antikke by Epidaurus (ved det moderne Cavtat) og en kystby befolket af indvandrede slavere. Det adskillende sund blev opfyldt og har siden udgjort byens hovedgade, Placa eller Stradun.

Dubrovnik var indtil 1204 under byzantinsk overherredømme, kom derefter under Venedig, men løsrev sig fra herredømmet i 1358. Derefter var byen nominelt under Ungarn indtil 1526, da den formelt anerkendte den osmanniske sultans overhøjhed. Reelt udgjorde byen en uafhængig republik, hvis territorium efterhånden omfattede ca. 125 kilometer af kyststrækningen. Den havde udstrakte handelsprivilegier i Osmannerriget, og handelsfolkene nåede helt til spansk Amerika.

I maj 1806 blev Dubrovnik besat af franske tropper, i 1808 blev republikken formelt annekteret af Frankrig og i 1814 afstået til Østrig, som besad den til 1918; i 1918-1991 var den en del af Jugoslavien og siden 1991 en del af Kroatien.

På grund af sin historiske, symbolske og økonomiske betydning har byen gentagne gange været krigsmål. Senest i begyndelsen af krigene i det tidligere Jugoslavien 1991-1995 blev byen flere gange bombarderet under en otte måneder lang belejring af serbiske og montenegrinske styrker. Efter 1995 er der blevet brugt store ressourcer på med succes at gøre byen til et turistcentrum i det sydlige Kroatien.

Dubrovniks gamle bydel er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig