Dreslette Kirke vidner med sine markante ombygninger om skiftende tiders forskelle i smag og behov. Kirkens inventar er sjældent helstøbt fra den klassicistiske periode, hvor store dele blev skiftet ud i forbindelse med en ombygning.
Kirken ligger sydligt i den lille by omtrent 10 kilometer øst for Assens.
Dreslette Kirke er bygget meget om, men skibets mure er romanske. Koret og kapellet på sydsiden er fra den gotiske periode, mens tårnet mod vest er sengotisk. I 1787 fik tårnet sit nuværende udseende, og nordsidens kapel blev opført.
I dag er kirken rødkalket med hvide detaljer, og den har røde tegltage.
Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Dreslette er kirken opført i granit.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er forsvundet. De fleste spor efter den ældste kirke er dog forsvundet ved senere ombygninger.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
I den gotiske periode i 1300-tallet rev man i Dreslette Kirke den romanske kirkes kor ned og opførte det nuværende. Kapellet på skibets sydside er angiveligt fra 1400-tallet, mens tårnet vest for skibet er fra den sengotiske periode frem mod reformationen. Det har på siderne de typiske fynske tvedelte blændinger.
Klassicistiske om- og tilbygninger
I 1785-1787 i den tidlige klassicistiske periode ombyggede man kirken. Her opførte man kapellet på skibets sydside og tårnet blev ændret, så det fik dets nuværende udseende med en platform på toppen og en mindre overbygning i midten.
Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.
I Dreslette Kirke er inventaret hovedsageligt fra ombygningen i 1785-1787. Det giver kirken et sjældent helstøbt interiør i klassicistisk stil malet i en knækket hvid med forgyldte detaljer.
Kirkens ældste inventar er døbefonten, hvis kumme er fra den romanske periode. Den er dog i forbindelse med ombygningen blevet placeret på et skaft, som i klassicistisk stil minder om en antik søjle.
Kirkens bænke har låger samt gavle, der prydes øverst af udskårne muslingeskaller.
Prædikestolen er cylinderformet, og den har på fronten et cirkelformet felt med tekst og på siderne rektangulære felter med bølgeformer. Herunder løber der en såkaldt mæanderbort, som er en art bølgefigur opbygget af rette linjer, der er et typisk klassicistisk ornament.
Alteret er en større arkitektonisk opbygning med store, kanellerede korintiske søjler, hvorover der er et mindre orgel. Til siderne flankeres det af indbyggede præsterum med røde fløjlsforhæng, og over deres indgange er der store figurer af engle. I midten er der at maleri, som viser bønnen i Getsemane Have, der er malet af P. Brünnich.
Over indgangen er der et orgelpulpitur, dvs. et ophøjet galleri til orglet, som er fra starten af 1900-tallet. Pulpituret er tydeligt inspireret af formgivningen på alteropbygningen.
Under sydkapellet, der i dag tjener som ligkapel, er der et gravkapel for familien Ryberg. Det blev indrettet i 1791.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.