Dijon, hovedstad i Bourgogne-Franche-Comté i det østlige Frankrig og regionens største og vigtigste by; ca. 153.000 indb. (2013). Den er desuden administrationsby for departementet Côte d'Or.

Dijon er især kendt som residensby for hertugerne af Burgund. Den ligger for nordenden af bourgognevinenes berømteste vindistrikt, Côte d'Or. Dijon er en dynamisk by med en ung og voksende befolkning. Der er ført en aktiv byplanlægningspolitik, hvorved det er lykkedes at undgå den traditionelle sociale opsplitning i forstadskvartererne, og byen har mange grønne områder. Dijon er en serviceby, der er domineret af offentlig administration og universitetet, grundlagt 1722, med ca. 27.800 studerende (2015). Byen har foruden næringsmiddelindustri (bl.a. Dijonsennep) adskillige mellemstore virksomheder med især elektronik og kemisk-farmaceutisk produktion. Byen har gode trafikale forbindelser og er jernbaneknudepunkt med en sidelinje til højhastighedsstrækningen Paris-Lyon.

Arkitektur

Dijon er bygget koncentrisk om den oprindelige romerske kerne, og en imponerende arkitektur i bymidten afspejler byens fortid. Her er bevaret middelalder- og renæssancearkitektur, barokarkitektur fra 1600- og 1700-t. samt borgerhuse fra 1800-t.

Den gotiske domkirke Saint-Bénigne fra ca. 1300 rummer en krypt, som med sin rotunde er den bevarede del af en tidlig romansk basilika; i en bevaret fløj af det tilhørende benediktinerkloster findes et arkæologisk museum. Notre-Dame-kirken fra 1200-t. med den rigt skulptursmykkede facade er et hovedværk i den burgundiske gotiske arkitektur.

Hertugpaladset fra middelalderen blev ombygget i 1600- og 1700-t. Foran dette ligger den halvcirkelformede Place de la Libération (1686-1701) efter tegning af arkitekten Jules Hardouin Mansart. Paladset rummer byens rådhus samt et af de mest righoldige kunstmuseer i Frankrig. Her findes værker af bl.a. Flémallemesteren og Claus Sluter, fx gravmælerne for de burgundiske hertuger Filip 2. den Dristige og Johan den Uforfærdede; Sluters hovedværk, Mosesbrønden fra ca. 1400, står vest for bymidten, hvor det store karteuserkloster Champmol lå; det blev grundlagt 1383 og ødelagt under Den Franske Revolution. Et område på 97 ha i bymidten er fredet.

Historie

Dijons historie går tilbage til det romerske Divio, og byen har som trafikknudepunkt i lange perioder haft stor strategisk og handelsmæssig betydning. Den var hovedstad i hertugdømmet Burgund fra 1015, og da Burgund i 1477 indlemmedes i Frankrig, forblev Dijon hovedstad og sæde for parlamentet i provinsen Burgund. Dijon har fra 1731 været bispesæde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig