De danske Brevdueforeninger har siden 1901 fungeret som en fællesorganisation for lokale brevdueforeninger. Indtil 1999 samarbejdede foreningen desuden med det danske forsvar.
Generalstabens Efterretningssektion, forløberen for Forsvarets Efterretningstjeneste, tog initiativet til at etablere De danske Brevdueforeninger.
Generalstabens Efterretningssektion havde ansvaret for hærens signalmidler, og siden 1880'erne havde staben samarbejdet med Brevdueforeningen Kjøbenhavn. Men staben ønskede at integrere brevduerne mere i den militære efterretningstjeneste. Så i 1900 udarbejdede Generalstabens Efterretningssektion en plan, som gjorde brevduevæsenet til en officiel del af efterretningstjenesten.
På møder mellem Generalstaben og repræsentanter for landets to største brevdueforeninger: Brevdueforeningen Kjøbenhavn og Brevdueforeningen Danmark, blev der udarbejdet et forslag, ”Lov for De danske Brevdueforeninger”. Loven sammensluttede de eksisterende brevdueforeninger i en hovedforening: De danske Brevdueforeninger.
De danske Brevdueforeninger forpligtede sig til at stille deres brevduer til rådighed for krigsmyndighederne i tilfælde af krig eller mobilisering, ligesom duerne skulle trænes på ruter, som Generalstabens Efterretningssektion fastlagde, og som var relevante for krigsmyndighederne.
Til gengæld fik De danske Brevdueforeninger et økonomisk tilskud af staten. De danske Brevdueforeninger havde en overbestyrelse, som blandt andet bestod af formændene for brevdueforeningerne Kjøbenhavn og Danmark. Derudover udvalgte Generalstaben en præsident blandt egne rækker. Typisk var det chefen for efterretningstjenesten, som også fungerede som præsident i De danske Brevdueforeninger.
Den 17. januar 1901 trådte De danske Brevdueforeninger i kraft med de to hovedforeninger Kjøbenhavn og Danmark under sig. Men allerede i 1919 var der 29 foreninger i De danske Brevdueforeninger, og i 1950 var de vokset til 214 foreninger fordelt over hele landet. Interessen for brevduer har dog været dalende de seneste årtier, og i 2023 er der godt 120 lokalforeninger repræsenteret i De danske Brevdueforeninger.
Igennem årene har De danske Brevdueforeninger stillet brevduer til rådighed for øvelser i forsvaret, ligesom brevdueopdrætterne har bidraget med deres viden til den militære uddannelse i brevduetjeneste. Under 1. Verdenskrig blev en stor del af landets brevduer desuden mobiliseret, og under 2. Verdenskrig blev nogle af brevduerne indrulleret i modstandsbevægelsen.
Først i 1999 stoppede samarbejdet mellem De danske Brevdueforeninger og de militære myndigheder. Men De danske Brevdueforeninger eksisterer stadigvæk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.