De Gamles Bys Kirke

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men De Gamles Bys Kirke er orienteret omvendt, så hovedindgangen er mod øst lige ud for Alléen, mens der er en apsis i den vestlige sidebygning.

Den ottekantede, historicistiske bygning har på alle hjørner svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, og herover en dorisk frise efter græsk antik stil med såkaldte triglyffer, dvs. de fremstikkende firkantede blokke med tre lodrette riller. På siderne uden sidebygninger er der store, rundbuede vinduer med små ruder. Sidebygningerne har fremhævede gavltrekanter samt vekslende døre og vinduer på siderne og gavlen. Alle kirkens åbninger har foroven en rundbuet indfatning.

Tårnets tambur, dvs. den del, der bærer kuplen, har på alle sider runde vinduer og cirkulære indfatninger omkring. Herover rejser kuplens buede tag sig med kviste med korspostvinduer og på toppen en lille spir med en lanterne, hvori klokken hænger.

I kirkerummet er der under hver af den ottekantede, blåmalede kuppels hjørner en gråmalet korintisk søjle. Langs væggene er der et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri til kirkegængere, sangere eller orgel. Koret i rummets vestlige del er hævet tre trin over skibets gulv, og i den vestlige sidebygning er der en halvkuppelhvælvet apsis malet i lys blå. Apsissen er indrammet af en bred, hvid indfatning.

I De Gamles Bys Kirke er inventaret fra nyere tid. Der er løse stole og en enkel, ottekantet prædikestol af umalet træ med et kors på forsiden. Døbefonten fra 1942 er af grønlandsk marmor, og den er formet som en høj cylinder.

Som alterprydelse tjener en bronzeafstøbning af Michelangelos marmorskulptur kaldet La Madonna della Pietà fra 1498-1499, som står i Peterskirken i Vatikanet. Den afbilder Jomfru Maria, der sidder med sin døde søns legeme i skødet.