David Beckham er en forhenværende britisk fodboldspiller, der i løbet af sin karriere spillede for bl.a. Manchester United og Real Madrid. Han blev national mester i både England, Spanien, USA og Frankrig. I perioden 1996-2009 spillede han desuden 115 landskampe og scorede 17 mål for England. Beckham var en teknisk begavet midtbanespiller, der bl.a. var kendt for sin eminente sparketeknik.
I 1999 blev han nummer 2 i Ballon d'Or-kåringen, ligesom han i både 1999 og 2001 kom på andenpladsen i FIFA's kåring af årets spiller i verden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.