Danmarksturneringen i speedway er en årlig holdturnering, hvor landets bedste speedwayklubber kører om det danske mesterskab for hold. Den mest prestigefyldte er SpeedwayLigaen for klubbers professionelle afdelinger på 500cc, men der køres også landsdækkende turneringer i andre divisioner og aldersgrupper.
Turneringerne er organiseret af Danmarks Motor Union.
Allerede tidlig i 1950'erne begyndte diskussionen om at etablere DM for hold i dansk speedway i stil med, hvad England og Sverige havde. Holdkørsel var kendt, men ikke som en organiseret turnering.
Der var hidtil kørt flere matcher mellem byer og også i landskampe mellem f.eks. Danmark og Norge eller Sverige. Endelig i 1955 nåede man til enighed om, at en turnering skulle gå i gang i 1956. De deltagende hold skulle findes, og der skulle udtages kørere. Mere end halvdelen af sæsonen gik med det, før man i august var klar til at offentliggøre de fire første hold, som var Kulsvierne fra Hillerød, Amager, Fynboerne fra Odense og Kronjyderne fra Randers. Der skulle være 6 kørere på et hold, og matcherne skulle afvikles med to hold ad gangen, hhv. hjemme og ude. De bedste danske kørere, som kunne tælles på få håndfulde, søgte mere lukrative aftaler med udenlandske klubber, og interessen for en dansk holdturnering led "vuggedøden".
I årene 1960-1966 kørtes der ingen danmarksturnering, men i 1967 blev der taget initiativer til en genoptagelse af turneringen. Igen var der tale om 2-holdsmatcher a 6 mand, eventuelt med en reservekører. Der blev anmeldt 7 hold, som var Fæstningsdrengene fra Fredericia, Vikingerne fra Esbjerg, Uldjyderne fra Herning, Cimbrerne fra Aalborg, Løverne fra Haderslev, Fynboerne fra Odense og Kulsvierne fra Hillerød. Turneringen kom i 1968 op på 8 hold, idet Volddrengene fra Fredericia også deltog.
Efter Ole Olsens første individuelle verdensmesterskab i 1971 eksploderede interessen for speedway i Danmark. Mange nye klubber og baner blev etableret, både kørere på 500cc, men også for "knallertspeedway" – unge, der kunne begynde sporten på mindre motorcykler som 85cc.
I 1972 ændredes turneringen fra at være 2-holdsmatcher til at være med 4 hold i hver match. Hvert hold bestod af 4 kørere plus en reserve. Dermed fik flere kørere end hidtil lejlighed til regulær konkurrencekørsel, hvad der på sigt også skulle vise sig at have en gavnlig virkning på deres udvikling.
Der blev samtidig indført en 2.-division, der var zoneopdelt i nord og syd med regler for op- og nedrykning mellem 1. og 2. division.
I 1986 startede den Danske Speedway Liga som en professionel overbygning på Danmarksturneringen. Formålet med ligaen var at samle de bedste danske kørere, også blandt de professionelle, sammen med udvalgte udenlandske kørere for at kunne tilbyde speedway af høj klasse til et betalende publikum og derigennem tiltrække dagspressens dækning og dermed også et sponsorgrundlag, som kunne gøre det økonomisk attraktivt for kørerne at deltage.
Grundlaget for ligaen var de øverst 8 placerede 1.-divisionsklubber fra 1985. Frem til år 2000 kørtes matcherne efter det samme 4-holdsskema som den øvrige Danmarksturnering.
Trods de gode intentioner i konceptet og den gode modtagelse, ligaen i starten fik af publikum, dalede interessen. Kun et fåtal af klubberne fik en tålelig økonomi ud af anstrengelserne. Årsagerne hertil var flere, men de fleste af klubberne var, trods det professionelle islæt, stadig drevet som amatørklubber, og nogle havde større ambitioner, end pengene kunne række til. Det endte i 1999 med, at en af de førende klubber gik konkurs og måtte overlade sin plads til en anden klub.
Kjeld Lund fra Outrup Speedway Club – nu Region Varde Elite – tog med sit store kendskab til internationale speedwayturneringer initiativ til at samle de interesserede klubber til drøftelse af mulighederne for at fortsætte med ligaspeedway på et højt sportsligt niveau, men med færre klubber, eventuelt med deltagelse af et par klubber udefra. Klubberne fik fri tilmelding, forudsat at de økonomisk kunne magte det.
Således blev Danish Open Speedway League til i 2001 med 4 danske hold plus et hold fra Göteborg i Sverige og et hold fra Güstrow i Tyskland. Samtidig blev formatet ændret til 2-holds par-speedway, som på internationalt plan er det mest almindelige. Man fik også en tv-aftale med dk4, men dette format fungerede kun i to sæsoner, igen på grund af svigtende interesse og økonomi.
Siden 2002 har ligaen igen været rent dansk med et stigende antal klubber op til det maksimale antal, som er 8. I kraft af et bredere felt af stærke danske kørere, garneret med udenlandske gæstestjerner, er det lykkedes de førende klubber at holde en pæn udvikling.
Efter grundserien bliver de to bedste hold seedet direkte i en finale, mens nummer 3, 4, 5 og 6 kører en semifinale om de to sidste finalepladser. Mesterskabet afgøres i en DM-Superfinale i slutningen af september.
De mest etablerede klubber – efter årtusindeskiftet – er Holsted Tigers, Esbjerg Vikings, Team Fjelsted, Slangerup Speedway, Region Varde Elite Sport (Outrup), SES – Sønderjylland Elite Speedway (Vojens), GSK Grindsted og Nordjysk Elite Sport (Brovst)
Omkring pausen i 2020 – på grund af covid-19 – har de danske klubber i samarbejde med Danmarks Motor Union og svenske Springmedia etableret livestream-tv-dækning af samtlige løb, hvilket også har skabt interesse blandt fans i Polen, Tyskland og England.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.