En stor del af debatten om Storbritanniens udenrigspolitik og placering i verden efter 2. Verdenskrig er foregået med rod i en doktrin, som tidligere premierminister Winston Churchill skitserede i en tale til det britiske Conservative Party i Wales i 1948. I talen gjorde Churchill sig til talsmand for, at de europæiske lande burde arbejde hen imod at etablere et ’Europas Forenede Stater’. Men Churchill pointerede også, at Storbritannien ikke skulle være med i en sådan konstruktion. Han talte derimod om, at Storbritanniens udenrigspolitik skulle udfolde sig inden for tre interessesfærer: 1) Det særlige forhold landet havde til USA; 2) Det Britiske Imperium (intakt på det tidspunkt); 3) forholdet til det europæiske kontinent. Selv om det hurtigt stod klart, at det billede Churchill tegnede var uholdbart, og selv om Storbritanniens drømme om fortsat at være en betydende global magt endte med Suezkrisen i 1956, har debatten om Storbritanniens rolle i verden i høj grad helt frem til i dag udfoldet sig inden for den doktrin om de nævnte tre indflydelsessfærer eller cirkler.

Se også ’special relationship’.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig