Christianskirken
Christians Kirke er en statelig kirke af den berømte rokoko-arkitekt, Niels Eigtved, som ligger for enden af Strandgade på Christianshavn. Her troner den med sin elegant proportionerede bygningsmasse og høje spir over resten af bydelen. I det indre har den et fornemt, tidstypisk interiør med teateragtige gallerier.
Den fik sit nuværende navn i 1901, men den var opført til den tyske menighed og hed oprindeligt Frederiks Tyske Kirke.
Kirken fra 1759 er opført efter tegning af arkitekt Niels Eigtved, som dog var død i 1754 inden byggeriet gik i gang i 1755. Spiret af hofbygmester G.D. Anthon var dog først færdigt i 1769.
Bygningen er en længebygning med indgang på langsiden. Den har i tværaksen en mindre udbygning mod sydvest med sakristi (præsteværelse) og en større udbygning mod nordøst og gaden med indgangsparti og tårn over. Den er i blank mur med synlige, gule teglsten og afvalmede skifertage, dvs. at taget afsluttes med skrå tagflader.
Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Christians Kirke afviger orienteringen markant, da kirken er placeret med fronten mod Strandgade. Foran kirken flankerer to små huse indgangen fra gaden som for at understrege den fornemme ankomst til kirken. De er fra 1774 og 1780 og tjener som henholdsvis præstebolig og menighedslokaler med tilhørende sprøjtehus.
Efter Eigtveds død den 7. juni 1754, endnu inden selve byggeriet var kommet i gang, påtog Københavns havnebygmester Johan Heinrich Dumreicher (1703-1761) sig bygmesterens rolle. Eigtveds mangeårige medhjælper, den senere hofbygmester G.D. Anthon, fik først med kirken at gøre ved byggeriet af spiret efter Dumreichers død.
Kirken er udført i rokokostil, hvor bygningens hjørner fremhæves med svagt fremspringende murpiller med dekorative ”ører” i hjørnerne, såkaldte ørelisener. Gavlenes midterste fag er fremhævet, da de er trukket lidt frem fra resten af facaden, hvilket kaldes risalitter. I alle fag har kirken høje, rundbuede vinduer. Både vinduerne og bygningens detaljer er med til visuelt at opløse facadernes murværk og give dem deres lette rokokopræg.
Tårnets facade har fire, store joniske pilastre, dvs. halvsøjler, om hovedportalen, hvilket fremhæver dens vigtighed sammen med dørindfatningens sirlige sandstensportal.
Det hvidmalede kirkerum har et fladt gipsloft med en blød overgang mellem væg og loft. Rummet har en teateragtig opbygning med lyst gråmalede pulpiturer, dvs. ophøjede gallerier til kirkegængere, sangere eller orgel, i tre etager langs de tre vægge. De er adskilt i fag af store marmorerede pilastre, dvs. halvsøjler af træ malet som marmor. Selvom rummet er enkelt, er det særdeles virkningsfuldt og fokuseret omkring alteret.
I Christians Kirke er inventaret fra opførelsen, og det har modsat traditionen alter og prædikestol placeret midt for langvæggen overfor indgangen. De er udført som en samlet inventargenstand kaldet et prædikestolsalter, der er flankeret af fire korintiske søjler og med et orgel øverst.
Døbefonten i norsk marmor er placeret ved alterpartiets venstre side. Modsat alteret og over hovedindgangen er der i pulpituret indbygget en kongestol, som fremhæves af rigsvåbnet.
Arne Haugen Sørensen malede i 2018 et trefløjet billede med nadveren, judaskysset og korsfæstelsen til orglets spillebord på kirkens gulv.
I forhallen findes to epitafier, dvs. mindetavler, det ene af C.F. Stanley over skibsreder Peter Appleby, der døde i 1774, og hans hustru. Det andet er fra 1789 af Andreas Weidenhaupt over historikeren P.F. Suhm og familie.
Under hele kirken er der krypter med gravkapeller.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.