Sebkhet El Melah i Tunesien
Saltsøen Sebkhet el Melah i Tunesien
Sebkhet El Melah i Tunesien
Sebkhet el Melah i Tunesien
Saltaflejringer på saltsøen Sebkhet el Melah i Tunesien
Sebkhet el Melah i Tunesien
Sebkhet el Melah i Tunesien
Saltaflejringer på saltsøen Sebkhet el melah i Tunesien
Sebkhet el Melah i Tunesien

Chott er det fælles navn for en række delvist udtørrede saltsøer i Nordafrika. De er skabt i Kvartær, som omfatter de seneste 2,6 mio. år af Jordens historie. Aflejringer af sneglehuse i yderområderne af de tidligere saltsøer viser, at der i perioder var permanent vand og dermed dyreliv i områderne. Klimatiske forandringer med varmere vejr bevirkede en fordampning af søvandet. I dag fremstår en chott derfor som et meget fladt område.

Tilløb af regnvand

En chott kan have periodisk tilløb af regnvand fra wadier, som er floder, der samler regnvand i regntider. Der kan også under den enkelte chott være hulrum formet at klipper i undergrunden, hvor vanddepoter kan samles.

Når tørketiden sætter ind særligt i sommerhalvåret, fordamper vandet og leder saltet i jorden op til overfladen. Derfor kan saltsøerne i perioder fremstå helt hvide og rosa på grund af saltet.

Chott-bæltet i Nordafrika

Bæltet af saltsøer i Nordafrika strækker sig fra Sebkhet el Melah, som ligger mellem byerne Zarzis og Medenine i det sydøstlige Tunesien, over Chott al-Jerid i det centrale Sydtunesien, som er den største på 4.500 km2, og Chott Melghir i det nord-østlige Algeriet ved grænsen til Tunesien med Nordafrikas laveste punkt på -35 m samt Chott al-Hodna og Chott Zehrez Chergui ved byen Bou Saada i den centrale del af Nordalgeriet til Chott Ech Chergui i det centrale Algeriet syd for byen Saada. Den er Nordafrikas næststørste chott.

Der er diskussioner om, hvorvidt bæltet af saltsøer har været forbundet med Middelhavet og således en del af havet. Den teori afvises imidlertid af nogle med henvisning til, at den tektoniske grænse ved Oudref i Tunesien ville have forhindret havvandet i at trænge ind i landet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig