Charles James Fox

Charles James Fox var en britisk politiker.

Fox blev i 1768 valgt til Underhuset som tory, men efter en række uoverensstemmelser med George 3. tilsluttede han sig Whigpartiet, der var modstander af en stærk kongemagt. Edmund Burke blev her hans ven og politiske læremester.

I 1782 fik whiggerne regeringsmagten, og Fox blev Storbritanniens første udenrigsminister. Han engagerede sig stærkt i Den Amerikanske Revolution og mente, at de amerikanske kolonier havde ret til selvstændighed. Uoverensstemmelser med partifæller førte dog til, at Fox få måneder efter sin tiltræden trådte tilbage.

I 1783 blev han minister i en koalitionsregering, hvor han fremlagde et lovforslag, der sigtede på at svække East India Company, som reelt styrede Britisk Indien. Forslaget blev forkastet, og Fox blev afskediget dagen efter.

Herefter anfægtede han kongens ret til at udpege en regering og var talsmand for, at kongen burde vælge en premierminister fra Underhusets største parti. Fox hyldede Den Franske Revolution og forsvarede i begyndelsen Napoleons krige, som han anså for at være en kamp for frihed og mod despotisme.

I 1806 var han atter kortvarigt udenrigsminister. Fox gjorde sig især bemærket som modstander af Storbritanniens kolonipolitik og af kongemagten, men hans egne politiske resultater forblev beskedne.