Faktaboks

Bodil Sangill
Født
30. april 1932
Død
9. april 2023

Bodil Sangill var en dansk skuespiller; gift med Mogens Pedersen.

Efter uddannelsen ved Aarhus Teater i 1953 spillede Bodil Sangill et bredt repertoire, hvor ikke mindst perioden på Aalborg Teater 1985-1995 bød på store udfordringer, bl.a. moderrollerne i Lars Noréns familiedramaer Natten er dagens mor (1986), Kaos er nabo til Gud (1986) samt Eugene O'Neills Lang dags rejse mod nat (1991).

Andre markante opgaver var Ofelia i Hamlet (med Erik Mørk, 1956, Dansk Folkescene), Jane i Noréns Natten ler (1984, Det Kongelige Teater), Hermann Brochs monolog Tjenestepigen Zerlines fortælling (1992, Boldhus Teatret) og Anfisa i Anton Tjekhovs Tre søstre (2001, Aarhus Teater).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig