Blåskæg

Blåskæg. Gustave Doré illustrerede i 1862 en udgave af Charles Perraults Gåsemors Eventyr. Her overrækker ridder Blåskæg sin nye, unge hustru husets nøgler. Heller ikke hun bestod den bestialske hustruprøve, et tema, som også har inspireret senere digtere, bl.a. Ludwig Tieck og Anatole France.

.

Blåskæg, figur i folkeeventyr. En charmerende, men grusom ægtemand, der dræber sine hustruer som straf for, at de på trods af hans forbud går ind i et hemmeligt kammer. Deres nysgerrighed afsløres ved, at den magiske nøgle får en blodplet, som ikke kan gå af. Den syvende bliver reddet i sidste øjeblik.

Eventyret fortælles stadig i slutningen af 1900-t. og begyndelsen af 2000-t., fx under titlen "Det blodige værelse" i Erik Kaas Nielsens Manden fra galgen og andre af børns gysere (1991).

Charles Perraults version fra 1697 er den mest kendte litterære bearbejdelse af dette eventyr, som er beslægtet med et andet internationalt eventyr (af brødrene Grimm kaldet Fitchers Fugl, af Svend Grundtvig De tre Søstre i Bjerget), hvori figuren er et overnaturligt væsen.

Blåskæg har også inspireret til Béla Bartóks opera Hertug Blåskægs borg (1918).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig